Bilvask → Sådan vasker jeg min bil I hånden (guide)

Bilvask i hånden. Jeg tester vaskeprodukter fra Bilvask.nu

Bilvask i hånden. Jeg tester vaskeprodukter fra Bilvask.nu

Bilvask i hånden. Jeg tester vaskeprodukter fra Bilvask.nu - Sådan får du det bedste resultat, når du skal vaske bil i hånden. Læs min guide til bilvask her.

Bilvask → Sådan vasker jeg min bil I hånden (guide)

Af

|

Udgivet for 5 år siden

|

Produkttests

Dette indlæg er til dig, som overvejer at skifte vaskehallen ud med håndvask eller dig, som bare har en interesse for biler, bilvask mv. I indlægget kommer jeg ind på, hvordan jeg vasker bil.


Vaskehal er ikke muligt på grund af hæksspoile

Når man som jeg bruger en stor del af tiden foran en computerskærm, er det en gang i mellem rart med nogle manuelle, lavpraktiske opgaver. En af de ting, som jeg godt kan lide at lave, er at vaske bil. Det er i mit tilfælde ekstra heldigt, da min Honda Civic Type R FK2 er udstyret med en massiv hækspoiler, som betyder, at den sandsynligvis ikke kan gå i vaskehal. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for jeg har aldrig prøvet. Mekanikeren mener ikke, at sensoren i vaskehallen kan registrere hækspoileren, og der er derfor risiko for, at den bliver revet af. Han turde i hvert fald ikke selv prøve, og så gør jeg selvfølgelig heller ikke.


Hækspoilen på Civic Type R giver problemer i vaskehallen.

Når nu jeg er tvunget til at vaske bil selv, hvilket passer mig helt fint, så vil jeg gerne have noget ordentligt udstyr at gøre det med. I forlængelse af mit bilkøb købte jeg derfor et Premium vaskesæt til højtryksrenser fra bilvask.nu. Det er et komplet sæt, som indeholder alt, hvad man skal bruge for at gøre ens bil knivskarp! Ah, okay, næsten alt - højtryksrenseren til skumlansen følger ikke med.


Jeg har modtaget gratis produkter fra Bilvask.nu, ergo er dette et annonceret indlæg!

Bilvasksættet har jeg brugt i et lille års tid, og det har fungeret fremragende. Da jeg for et par dage siden skulle genbestille noget bilshampoo, spurgte jeg Michael fra bilvask.nu, om vi ikke skulle lave et eller andet til min blog. Jeg er jo glad for at lave produktanmeldelser. Det var han med på og kvitterede med en række gratis produkter.


Jeg vasker ikke bil i hånden hver gang

Nu har jeg knap 1 års erfaring med at vaske bil i hånden. Det er bare sjovest, når solen skinner, fuglene synger, og det er søndag. Det harmonerer dog ikke altid med, hvornår der er behov for at få vasket bilen. Da vaskehal som nævnt ikke er en option, så benytter jeg mig af forskellige virksomheder, som har specialiseret sig i håndvask og rengøring af biler. Det er jeg egentlig rigtig godt tilfreds med, og som substitut til at gøre det selv fungerer det fint! Der er dog flere ting, som gør, at jeg alligevel helst vil vaske selv:

  • Nærmeste sted er 4 km væk fra mig, og vasken tager 1–2 timer hver gang. Så jeg skal have planlagt et eller andet jeg kan lave, imens de vasker bilen såsom at handle, løbe en tur e.lign.
  • Det kræver planlægning. Jeg skal booke tid og særligt om sommeren kan der være travlt.
  • Det bliver ikke helt ligeså godt, som når man selv gør det. Det er ikke dårligt, og jeg føler, at det er pengene værd. Det koster ca. 400 kr. for udvendig og indvendig vask samt rens. De får bare ikke f.eks. fælgene ligeså rene, som jeg selv gør det.

Bilvaskvirksomhederne er altså et fint alternativ, men det vil af ovenstående årsager ikke kunne erstatte behovet for at gøre det selv også. Ikke for mig i hvert fald.


Det sociale element ved at vaske bil i hånden

Det er i bund og grund super hyggeligt. Man hilser på naboerne og dem, som går forbi. Herudover er det en fin aktivitet at lave sammen med ens børn. Min søn Simon på 3,5 år synes i hvert fald, det er fantastisk at hjælpe til med vandpistolen og ellers køre på løbehjul og cykle rundt på vejen. Jeg er jo alligevel derude og kan holde øje med ham.


Simon er klar til bilvask

Herudover indbyder bilvask også til, at man kan få en enkelt øl eller to under processen, og det skal man naturligvis heller ikke kimse af!


Øl, søndag og bilvask.

Opbevaring af bilvaskprodukter

Husk at bilshampoo, spande m. fylder. Jeg har afsat et par hylder i værkstedet til opbevaring. Da jeg i sin tid modtog min pakke med udstyr og vaskeprodukter, blev jeg ret overrasket over, hvor meget der egentlig var. Der er remedier til at vaske med, spande, skumlanse, bugspray, vinyl- og læderbehandling, spray til fælge, forvask og meget mere.


Opbevaring af bilshampoo m.v. til bilvask.

I sættet følger der en arbejdstaske med, og der kan jeg opbevare det meste af det og transportere det frem og tilbage. Det fungerer!


Strøm og vand til bilvask

Det siger sig selv, at der naturligvis skal være strøm og vand til rådighed ved vejen. Jeg har en udendørs vandhane i baghaven, og jeg har derfra trukket en slange om til forhaven. Den er skjult, men ligger oven på jorden. Det optimale vil være at få gravet vandtilførsel ned i frostfri dybde. Jeg har et par gange ville vaske bil en kold, men solrig vinterdag. Da haveslangen ligger i skygge, har den ofte været frosset til. Strøm er nemt nok. Der kobler jeg bare en kabeltromle til en stikkontakt i garagen. Jeg vasker i øvrigt bilen ude på vejen for at undgå, at indkørsel med fliser mv. bliver svinet til.


I gang med bilvasken

Det var indledningsvis lidt om min opsætning derhjemme. Herunder kan du læse om, hvordan jeg plejer at gøre. Jeg tilpasser det naturligvis, alt efter om det bare en hurtig dagligdagsvask, eller om den skal stå knivskarpt til f.eks. konfirmationskørsel.


NB Jeg er ikke bilvaskekspert. Jeg følger de råd, som jeg har kunne finde på nettet. Noget af det har jeg tilpasset i forhold til de erfaringer, jeg selv har gjort mig.


Sådan så bilen ud inde jeg startede

Sådan her så bilen ud, da jeg startede. Særligt fælgene var meget beskidte!


Beskidt Civic Type R front.

Beskidt bil.

Beskidte fælge på Civic Type R.

Fronten på Civic Type R er meget beskidt.

Snavs på bagrude - Civi Type R FK2

Siden på min Civic Type R

Afskylning af skidt og snavs

Jeg har en Kärcher højtryksrenser. Den bruger jeg til alt vedrørende vand. Den kører naturligvis ikke med højeste tryk, og jeg starter med at skylle hele bilen af for støv, skidt mv. Jeg er påpasselig med ikke at spule en masse skidt, fedt og snavs ind i bremser. Jeg har en tendens til at spule lidt for meget fra samme oprejste vinkel. Det virker meget bedre, når man kommer hele vejen rundt, særligt på fælgene, og får spulet både oppefra, nedefra og fra siden.


Afskylning af Civic Type R.

Rengøring af fælge

Jeg bruger syrefri fælgerens, som jeg sprayer på. Det skal virke et par minutter, men ikke nå at tørre ind. Med fælgebørste og pensel kan jeg fjerne det meste snavs. Er fælgene meget beskidt, som de var denne gang, skal det have et par omgange.


Fælgerens

Insekter fjernes med bug-spray

Hvis der er mange udsplattede insekter, så får kølerhjemlen, forruden og sidespejlet også en tur med en bugspray. Det er typisk i foråret/sommeren, at det er et problem. Denne gang var der dog ikke noget af betydning.


Iblødsætning via skumvask/forvask

Næste step er forvask af bilen. Her får den skumbad! I beholderen til min skumlanse blander jeg en Snow Foam-væske med Citrus Pre Wash. Det første er det, som giver den skummende effekt. På skumlansen kan man justere blandingen mellem sæbe/skumvæsken og vandet og på den måde indstille skummængden. Det kræver lige lidt øvelse at ramme rigtigt. Min personlige mening er, at den ikke skal klumpe, men den skal heller ikke løbe af med det samme. Jeg lader skummet side på i 4–5 minutter og skyller så bilen ren.


Skumbad til bilen.

Sådan ser det ud, når bilen er lagt i skum:


Skumbelagt front på Civic Type R.

Simon hjælper til med bilvask

Selve bilvasken med vaskehånd

Til selve bilvasken bruger jeg 2 spande installeret med grid guard. Den ene spand indeholder rent vand, og den anden spand er vand blandet med poorboys autoshampoo (uden voks). Med vaskehånden vasker jeg en sektion af gangen på bilen. Her er grundighed og planlægning vigtigt for resultatet. Det kan være svært at se på en våd bil, hvor langt man er kommet. Derfor er opdelingen med sektioner meget hjælpsom. Min bil har mange kroge mv., så det er ekstra vigtigt at sørge for, man kommer hele vejen rundt.


Spande til bilvask.

Jeg sørger hele tiden for at skylle snavset fra vaskehånden i spanden med vand uden sæbe. Grid guard sørger for, at man ikke får det bundfældede skidt og snavs med op igen. Når vaskehånden er skyllet, kan jeg igen tage den ned i vandet med sæbe og vaske bilen. Det er en god idé at markere på spandene, hvad der er sæbe, og hvad der er rent vand, så man ikke får byttet om på det.


Den endelig afskylning

Når hele bilen er vasket med vaskehånd, bliver den skyllet af en sidste gang.


Aftørring af bilen

Jeg tørrer bilen af overfladisk med et fiberhåndklæde. Det er simpelthen for at fjerne hovedparten af vandet, inden det når at fordampe og efterlade kalk- og mineralpletter på lakken. Når bilen er grovtørret, tørrer jeg den grundigt med et nyt fiberhåndklæde. Jeg bruger derfor altid mindst 2 håndklæder til aftørring ved hver bilvask.


Sådan foregik bilvasken

Jeg har lavet en timelapse-video, som viser selve vaskeprocessen herunder.




Afsløringen af resultatet

Herunder er et par billeder af det færdige resultat:


Lak efter vask.

Siden efter bilvask.

Bilvask bagfra

Tilpas best practice med dig egen hverdag

Der er utroligt mange gode råd, dos and dont's og meget mere, når man læser guides på nettet, ser youtube-videoer om bilvask o.lign. En stor del af disse er bundet op på, at bilen skal være perfekt ren. I det daglige er det ofte ressourcekrævende, hvorfor jeg selv løbende justerer min bilvaskrutine til en fornuftig hverdagsopgave. Essensen er at undgå ridser ved hele tiden at få snavs væk fra bil og redskaber og ellers benytte det rigtige, skånsomme materiel. Det sørger jeg selvfølgelig for at gøre hver gang.


Afrunding

Det var alt om bilvask i denne omgang. Endnu engang tusind tak til Michael fra Bilvask.nu






Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.