3 gode grunde til at blive en del af i bestyrelsen i en ejerforening

Af Casper Schneidereit

Udgivet for 6 år siden

Ejendomsinvestering

I dette indlæg vil jeg forklare, hvorfor jeg bruger tid på bestyrelsesarbejde i flere af de ejerforeninger, hvor jeg har udlejningslejligheder.

Hvordan fungerer en ejerforening?

En ejerforening er en forening, der varetager driften af selve bygningerne og udenomsarealerne. Det er ejerforeningens ansvar, at taget er tæt, at der er en ejendomsforsikring, at der bliver fjernet sne og meget andet. Der er normalt medlemspligt i ejerforeningen, hvis man ejer en lejlighed i ejendommen. Som medlem betaler du et fast bidrag, der dækker omkostningerne til vedligeholdelse og drift af bygninger, grønne arealer, varmeregnskab, forsikringer, affaldshåndtering, fælles el, renholdelse mv.

Størrelsen på bidraget fastsættes typisk ud fra fordelingstal, som igen er fastsat ud fra størrelsen på de enkelte lejligheder. Det betyder, at store lejligheder betaler en relativ stor del af omkostningerne og tilsvarende små lejligheder betaler en relativ lille del af omkostningerne.

I de fleste ejerforeningerne er der en daglig administrator, som sørger for at indkræve bidrag, betale regninger, tage sig af henvendelser fra beboere mv. Herudover er der en bestyrelse, der tager sig af alle vigtige beslutninger vedr. ejendomme. Det er altså bestyrelsen, som tager de vigtige beslutninger.

Eksempel på, hvordan det kan fungere i praksis

Der er konstateret rotter i kælderen. Administrator vil autonomt sørge for, at der bliver opsat rottefælder. Opsætning af rottefælder er ikke en beslutning, som skal godkendes i bestyrelsen, før det iværksættes. Det er ikke omkostningstungt og vil ofte være inde for det budget, som er afsat til den daglige drift. Herudover er det også bare det helt naturlige skridt hvad angår rottebekæmpelse. Hvis problemet ikke kan løses via rottefælder, og det sandsynligvis er et større, dybdegående problem ved ejendommen, vil bestyrelsen bliver orienteret. En god administrator vil præsentere en række løsningsforslag eksempelvis gennemgang af kloakken, rottefænger, rottesikring mv. Bestyrelsen kan så ud fra det beslutte det videre forløb, som administrator efterfølgende eksekverer på. Sådan håndteres det mange steder.

Svært at få folk i bestyrelsen

Bestyrelsen vælges af medlemmerne på en generalforsamling. Det er generelt en udfordring at finde engagerede mennesker, som vil deltage i bestyrelsesarbejdet. Jeg har selv valgt at deltage i bestyrelsen i flere af de ejerforeninger, hvor jeg er medlem. Det har indtil videre været en positiv oplevelse for mig.

Indblik og drift i større ejendomme

Først og fremmest giver det mig indblik i driften af større boligejendomme. Jeg ser det som en slags praktik i. I den ene ejerforening er der 6 lejligheder, og i den anden er der over 100. Det er særligt de store ejerforeningerne, der er interessante, da det bare er et helt andet ’game’ at drive en stor ejendom. Det giver mig altså et førstehåndsindblik i at drive store boligblokke, som jeg har ambitioner om også at skulle have en dag.

Godt sted at skabe netværk og relationer

En anden stor fordel er, at du får en fantastisk mulighed for at skabe et netværk og skabe relationer, som blandt andet kan hjælpe dig til at finde billige lejligheder. Du får et indblik i lejligheder, der er til salg, lejligheder som er på vej på markedet og meget mere. Herudover består bestyrelsen ofte af ældre mennesker med et indgående kendskab til lokalområdet, byen mv. Jeg finder mange håndværkere mv. fra anbefalinger den vej igennem.

Påvirke beslutninger som ikke harmonerer med dine ønsker som udlejer

Du har også mulighed for at påvirke beslutninger, som ikke er i interesse for dig som udlejer. Det kan være, der er stemning for, at der skal lave ny beplantning eller andet, som ikke giver din udlejningsforretning merværdi. Du kan eksempelvis ikke tage højere leje, fordi der står roser ved indgangsdøren. Det er naturligvis heller ikke hensigtsmæssigt at udsulte og misligeholde, fordi man vil spare overalt, men toppen af forbruget kan man godt tage af, særligt hvis det i forvejen er en likvid forening, hvor pengene godt kan sidde lidt løst.

Hvad kræver det?

Engagement og tid. I de større ejerforeninger mødes vi 4–5 gange om året, hvor en af gangene vil være generalforsamlingen. Det tager mellem 2–4 timer for hvert bestyrelsesmøde. De mindre foreninger klares det meste via mail og så en årlig generalforsamling.

Hvis du har ambitioner om at udvikle din ejendomsportefølje, så se det som en unik mulighed for at lære mere om drift af bygningsmasse m.v.