500.000 kroner investeret i aktier - Sådan gik februar 2021

Månedsrapport #37 (Februar 2021)

Månedsrapport #37 (Februar 2021)

Månedsrapport #37 (Februar 2021) - Ny bil og aktieporteføljen er vokset den seneste måned. Læs her hvordan februar 2021 gik.

500.000 kroner investeret i aktier - Sådan gik februar 2021

Af

|

Udgivet for 4 år siden

|

Månedsrapporter

Jeg kigger tilbage på februar 2021 ud fra et økonomisk- og arbejdsmæssigt perspektiv.


Sådan gik februar 2021

Se videoen herunder hvor jeg fortæller, hvordan februar 2021 forløb.



Samlet indtægt på 99.101,91 kr.

Økonomisk set har februar været en fin måned. Jeg har haft en samlet indtægt på i alt 99.101,91 kr. Det er dog lavere end både december 2020 og januar 2021. Det skyldes primært, at der ikke har været udbyttebetaling fra mit holdingselskab i denne måned. Jeg har allerede udbetalt op til progressionsgrænsen for i år, så det giver ikke mening at trække mere ud i udbytte, når jeg ikke har brug for pengene.


55.336,91 kr. har jeg fået i løn. Det er lidt højere end normalt. Jeg har fået min sædvanlige løn fra mit faste arbejde, og så har jeg haft flere timer som deltidsbrandmad, end jeg normalt plejer at have. Der har ganske enkelt været flere, større brande.


37.015,00 kr. har jeg tjent på at drive min blog og youtube-kanal. Både, hvad angår annoncesalg, salg af mit ejendomsinvesteringskursus, indtægter fra affiliate marketing m.v., har februar været en rigtig god måned. Det er første gang, at jeg samlet rammer over 37.000 kr. på en måned, så det er meget tilfredsstillende.


6.750,00 kr. har jeg fået i løn og kautionspræmie fra mit ejendomsselskab.


Alt i alt altså 99.101,19 kr. i indtægt.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Fødselsdag

D. 21. februar 2021 fyldte jeg 34 år. Det betyder samtidig, at jeg har været i gang med ejendomsinvestering i 7 år, og at Bluelobster.dk runder 3 år.


Casper har fødselsdag

Jeg har købt ny bil

For knap 3 år siden købte jeg en Honda Civic Type R som demobil. Den er nu blevet sendt videre, og jeg har i stedet købt en Ford Mustang 5,0 V8 GT Fastback aut. 2d. Den er både dyr og kører ikke særlig langt på literen, men begge ting bliver i den grad opvejet af herlighedsværdien.


Jeg gav i alt 560.000 kroner inklusiv diverse upgraderes og den er 100% bankfinansieret over 4,6 år. De 4,6 år svarer til den løbetid, der var tilbage på min Honda, så ydelsen er bare blevet justeret op ift. denne bils pris.


Ford Mustang

Investeringsstrategi og plan for 2021

Fra at være i en vækstfase er mit ejendomsselskab gået over til at være i en driftsfase. Helt konkret har jeg ikke har fokus på opkøb af flere ejendomme. I stedet forsøger jeg at drive det skarpest muligt, og p.t. holder jeg mig inden for det budget, jeg har lagt. De midler, jeg har i overskud i ejendomsselskabet overfører jeg løbende til mit holdingselskab.


Det samme gør sig gældende for mit selskab Noget Med Ild ApS. Det er det selskab, hvor jeg har alle mine online-aktiviteter. Der er meget få udgifter i at drive bloggen, youtube-kanalen og mit kursus, så det er stort set hele omsætningen herfra, jeg kanaliserer videre til mit holdingselskab.


Hver gang jeg har 25-50.000 kr. stående, bliver de investeret i aktier, crowdlending hos Kameo eller ejendomsprojekter hos The Many. Planen er at forsætte med det, til jeg rammer 1,5 million kr. Lige nu er der investeret ca. 500.000 kr. i aktier og crowdlending, så der er stadigvæk lidt vej endnu.


Sommerhusgrund er solgt

I 2020 købte jeg en sommerhusgrund på Marielyst med henblik på at opføre et sommerhus. Oprindeligt til eget brug, men det var svært at få løst ligningen omkostninger målt mod værdi. Det blev simpelthen for dyrt ift. det, vi i praksis ville få ud af det.


Efterfølgende har jeg afdækket muligheden for at opføre eller købe et poolhus, der er dimensioneret til udlejning. Jeg vil selvfølgelig også selv bruge det, men i mindre grad og økonomisk og likviditetsmæssigt skulle det som minimum hvile i sig selv, ligesom Lalandia sommerhuset gjorde før corona.


Der er i øjeblikket en masse polemik om et poolhusprojekt på Marielyst, der er andre krav til egenfinansiering, og generelt er belåningsmulighederne ikke så attraktive. Herudover er det projekt til ca. 4 mio. kr., som nok er lige på grænsen til, hvad jeg har lyst til at løfte. Sådan et poolhus har en lejeindtægt på +300.000 kr. om året, og mange vil nok mene, at det ligger på grænsen af, hvad sommerhusloven tillader. Jeg er nervøs for, at der politisk kan komme noget regulering, der vil gøre det mindre attraktivt. Et realistisk scenarie kunne være brandbeskatning af sommerhusleje over f.eks. 150.000 kr. om året.


Ovenstående sammenlagt med muligheden for at tage en hurtig gevinst betød, at grunden blev sat til salg. En enkelt dag fik den på markedet, og så var den solgt.


Nye vinduer

Jeg bor i en lejlighed, hvor der skal laves nyt tag til sommer. I den forbindelse vil jeg gerne have skiftet vinduerne, som efterhånden har nogle år på bagen. Det bliver næppe sidste gang, at jeg får brug for vinduer, hvorfor jeg er begyndt at undersøge markedet mere nøje. Konkret prøver jeg at afdække, om der kunne være en potentiel gevinst ved at bestille en større mængde direkte fra en fabrik eller leverandør i Tyskland eller Polen.


Kvaliteten skal være i orden, jeg skal være tryg ved leverandøren, det skal være rimelig bekvemt, sikkert og nemt at bestille, og der skal være en markant prisforskel. Hvis du har tips eller input til den del, så smid mig gerne en mail: casper@dm9.dk.


Ejendomsinvestering

Jeg har 16 ejerlejligheder, hvor jeg bor i 1 selv og udlejer de 15 andre.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Problemer kl. 23:30

Jeg har været superuheldig to gange i februar måned med problemer i to af mine udlejningslejligheder. Den ene gang var det vand, der steg op af et afløb hos en beboer. Den anden gang var det et utæt rør, hvor det dryppede ned til en underbo om natten. Det utætte rør blev opdaget klokken 23:30 en hverdagsnat. Det er ingen hemmelighed, at man bander sine ejendomme langt væk, når man bliver ringet op med problemer på det tidspunkt.


Det ene problem blev løst gennem ejerforeningen, og det andet løste en af mine andre lejere i samme ejendom. Efter at have forsøgt med flere VVS-vagter, hvor kun én tog telefonen og var skidesur over, at jeg vækkede ham, tog jeg chancen og ringede til en anden lejer i naboejendommen. Han fik løst problemet og fik lidt rabat på den næste husleje samt en stor æske chokolade til deling med familien.


Vedligeholdelse i forbindelse med fraflytning

Der er blevet brugt et par timer i et lejemål med lidt småreparationer. En dør, der hængte lidt, et løst dørhåndtag etc. Den har lige fået en opfrisker.


Potentielle lejereserver

Jeg har gennemgået alle lejeniveauer på mine lejemål og målt det op imod de huslejer, der er i de forskellige områder for 2021. Det er min vurdering, at der potentielt er 2.000 kr. ekstra pr. måned, hvis jeg skulle leje alle mine lejemål ud i dag. Det kan dog først effektueres, når den enkelte lejer fraflytter, og boligen skal genudlejes.


Generelt fin drift indtil videre i 2021

De første 2 måneder er forløbet rigtig godt. Budgettet holder! Der er kun en enkelt lejer, der er i restance med ca. 5.000 kr. for huslejebetalingen for marts. Der har faktisk været ca. 20.000 kr. i overskudslikviditet, som er overført til mit holdingselskab og derfra investeret i aktier.


Der er p.t. brugt ca. 3.500 kr. på vedligeholdelse i januar og februar inklusive lejerabatten beskrevet ovenover, hvor der er budgetteret med ca. 9.000 kr.


Alternative investeringer

Jeg har 36.000 kr. investeret hos The Many. Der har endnu ikke været nogen nye lån hos Kameo, men jeg er klar, når det første dukker op.


Aktier

Jeg har 473.509,82 kr. investeret i aktier.


Pt. er jeg udfordret af, at jeg ikke har nogen særlig god handelsplatform. Jeg forsøgte at oprette et depot til mit holdingselskab hos Nordnet, men de havde tilsyneladende ikke ressourcer til at behandle min kundeforespørgsel. Det tog en time at komme igennem til dem på telefonen,


Nu får Saxo Bank et forsøg. På sigt vil jeg gerne i gang med flere avancerede instrumenter såsom CFD, handel med futures og valuta.






Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.