Jeg har købt en Honda Civic 2.0 VTEC Turbo Type-R, 310 Hk

#6 Statusrapport (Maj 2018)

#6 Statusrapport (Maj 2018)

#6 Statusrapport (Maj 2018) - I maj måned blev min 10. ejerlejlighed købt og sat i stand, og en lejer er allerede flyttet ind. Herudover har jeg købt ny bil!

Jeg har købt en Honda Civic 2.0 VTEC Turbo Type-R, 310 Hk

Af

|

Udgivet for 6 år siden

|

Månedsrapporter

Det er blevet tid til at gøre maj 2018 op. Denne måned vil nok mest af alt blive husket for det særdeles fremragende sommervejr! Det blev også denne måned, hvor jeg havde sidste arbejdsdag som lønmodtager. Fremadrettet skal jeg i højere grad drive mine egne online projekter og arbejde som freelancer.


Jeg har som tidligere nævnt købt mig ind i Autostol.dk, hvor jeg er i fuld gang med at programmere et nyt website. Ligeledes har jeg landet et par gode freelance-aftaler. Jeg skal bl.a. hjælpe GoLearn ApS, der er en virksomhed, som formidler online kurser inden for markedsføring på abonnementsordning. Det er et fantastisk spændende sted, og har man bare en minimal interesse i online markedsføring, er deres produkt guld værd!


Herudover bød maj måned på køb af ny bil. Jeg har hele tiden haft et ønske om at købe en ”sjov” bil, når jeg fik min 10. udlejningslejlighed. Det blev til en Honda Civic Type R, 310 Hk (demobil, indregistreret 2016). Et godt kompromis mellem en fornuftig bil, som har en okay... nogenlunde benzinøkonomi. I forlængelse af dette fik jeg indhentet tilbud på alle mine forsikringer fra 3 forskellige forsikringsselskaber.


Honda Civic 2.0 VTEC Turbo Type-R, 310 Hk

Honda Civic 2.0 VTEC Turbo Type-R, 310 Hk


Ejendomsinvestering

I starten af maj overtog jeg en lejlighed i Maribo. Der skulle laves en del ved den, og jeg er kommet i mål med det meste. Der er lagt over 100 arbejdstimer i lejligheden, som blandt andet er blevet malet, fået ordnet gulve, fået skiftet stikkontakter, lavet toilet, loft og meget mere. Lejligheden er blevet rigtig fin, og den er selvfølgelig også lejet ud pr 1. juni 2018. Dermed er der sat et foreløbigt punktum, og det 10. lejemål er kørt godt ind i virksomheden.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Der har ikke været andet at vedligeholde eller reparere i denne måned, men der har været indkaldelser til en hel del generalforsamlinger. Jeg har ikke tid til at deltage i dem alle, så jeg følger blot med via de referater, der sendes ud, og så deltager jeg i dem, hvor der er spisning inkluderet ;-).


Salg af byggegrund

Over for mit rækkehus i Sakskøbing har jeg også ejet en byggegrund på næsten 1000 kvm. Jeg har selv boet i Sakskøbing, og da jeg fik tilbudt grunden billigt, slog jeg til. Planen var at opføre en garage eller værksted, men da vi sidenhen er flyttet til Nykøbing F., har jeg ikke rigtig haft brug for den. Sammen med en tidligere nabo har jeg fået bistader derover, og i forlængelse af det projekt har han også mere eller mindre fået grunden foræret. Der er ikke udsigt til, at det bliver rentabelt at bygge på den, og grunden koster over 7.000 kr. i grundskyld om året. Så det er en god løsning, selvom jeg ikke rigtig har tjent noget på det. Jeg slipper for at vedligeholde grunden og sparer lidt faste omkostninger.


Markedsføring og PR

Facebook-siden har rundet 898 likes og jeg har fået lanceret et simpelt website til at præsentere mine udlejningslejligheder. Casper Schneidereit A/S har ligeledes været med til at sponsere et indsamlingsshow arrangeret af Team Rynkeby til fordel for børnecancerforeningen.


Aktier og valuta

Der har kun været de handler, som kører automatisk gennem mine månedsopsparinger ved Nordnet. Jeg har kigget på en række svenske aktier, primært motiveret af den lave kurs på den svenske krone. Maha energy virkede interessant, men ikke nok til at jeg har haft lyst til at trykke på købsknappen. Herudover er der kommet 435 kroner i udbytte fra Alm. Brand.


Porteføljen ser hermed således ud:


Aktie/Værdipapir Antal Kurs Værdi
Portefølje A (SFM)
Fundamental Invest Stock Pick II Akk 39 stk kr 237,90 kr 9.278,10
Nordea Bank AB 41 stk kr 62,04 kr 2.543,64
Sparinvest INDEX DJSI World KL 28 stk kr 138,60 kr 3.880,80
Xtrackers FTSE 100 UCITS ETF 1C 15 stk. 75,33 kr 1.180,00
Xtrackers MSCI China UCITS ETF 1C 9 stk. kr 130,22 kr 1172,00
Kontant - - kr 30,00
  kr 18.084
Portefølje B (Månedsopsparingen hos Nordnet)
Danske Inv Østeuropa, kl DKK d
13 stk kr 341,70 kr 4.442,10
db x-trackers MSCI EFM Africa TOP 50 29 stk kr 54,76 kr 1.588,00
Kontant - - kr 13,00
  kr 6.043,00
Portefølje C (CAO)
Tryg 100 stk kr 147,90 kr 14.790,00
Veloxis Pharmaceoticals 2.441 stk kr 0,900 kr 2.196,90
Kontant - - kr 75.277,71
  kr 92.264,61
Portefølje D (CRP)
Almindelig Brand 145 stk kr 65,80 kr 9.541,00
Kontant - - kr 11.669,30
  kr 20.731,80
Portefølje E (SBS)
Kontant - - kr 11.222,98
  kr 11.222,98
Portefølje F (LBD)
Lollands Bank 18 stk kr 338,00 kr 6.084,00
  kr 6.084,00

Samlet er der aktier og kontanter for 154.430 kr.


Metaller og råvarer

Ingen handler i denne måned. Værdien af mit guld og sølv er for nuværende 7.396,66 kr.


Crypto-valuta

Ingen handler i denne måned. Mine Polybius er for nuværende 1.412,35 kr. værd.


Crowdlending

Der er investeret i et enkelt lån på 200 kroner, og de resterende afdrag og renter er rykket over til aktier, altså kontanter. Jeg har låneandele og kontanter for 10.324,01 kr. hos Flex Funding, som stadigvæk er det eneste crowndlending-selskab, jeg bruger.


Vininvestering

Ingen bevægelser. Værdien er derfor stadigvæk 26.291,00 kr.





Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.