Det er efterhånden længe siden, der sidst har været en månedsrapport her på bloggen. Sidste gang var maj 2022, så der er en del at samle op på, før vi kommer til selve juli. Jeg starter derfor med en hurtig gennemgang af, hvor jeg står i dag, og så tager vi måneden bagefter.

Kort om hvor jeg står i dag

Jeg er fortsat i Compara A/S, og vi har udvidet med Tegnestuen.dk, som jeg ejer en direkte del af og en indirekte del af gennem Compara. De sidste par år har vi fået en god og stabil økonomi og laver et overskud på en halv til en hel million om året. Det er et sundt og naturligt niveau for det omfang, forretningen har.

Herudover bygger jeg AI-baserede automatikker, markedsføringssetup og analyseværktøjer gennem min egen virksomhed automatisk.ai, hvor jeg sidder i et kontorfællesskab i Nykøbing F. Jeg har tidligere arbejdet med it-sikkerhed i Lolland Kommune, men det er stoppet per 1. august.

Jeg har kodet og bygget en del AI-agenter i Compara A/S. For eksempel en, der holder øje med vejret og sender en mail til nyhedsbrevsmodtagerne i de postnumre der er blevet eller bliver ramt af kraftig storm eller regn. Den holder også øje med rådgivernes kalendere og sender mails, hvis en rådgiver er i et område og har plads til flere møder den dag.

Alle AI Agenter i Compara er opkaldt efter figurer i Klovn-universer. MIA er den AI Agent, der står for mailmarkedsføringen til de cirka 20.000 nyhedsbrevmodtagere, vi har i dag.

Kodevindue med et AI-script, som jeg bruger til automatiseringer via automatisk.ai
MIA - automatisk.ai

Jeg bor med min familie i Sundby ved Nykøbing F., hvor vi for et par år siden opførte et typehus. Mit daglig køretøj er en Jeep Wrangler Sahara Edition. Det er en plugin-hybrid, så afgiften er til at leve med. Jeep Wrangler er i øvrigt den bedste ejendomsinvestor-familiebil, men det kan være, jeg vender tilbage til det en anden god gang.

Leaset Jeep Wrangler Sahara plugin-hybrid Vandretur på Rhodos, sommeren 2026
Hverdag Is Sommerdag Pool Flyvetur Dubai Solnedgang Surfbræt

Lidt fra hverdagen og fra årets rejser.

Valgt til Guldborgsund Byråd

I 2025 blev jeg valgt til Guldborgsund Byråd med 573 personlige stemmer. Jeg var opstillet som nummer 15, men sprang opstillingeslisten og fik det næsthøjeste antal personlige stemmer i Guldborgsundlisten samt det femte mandat ud af 29 mulige. Så det gik, som det skulle.

Jeg sidder i Teknik-, Natur- og Miljøudvalget samt Børne- og Skoleudvalget. Herudover sidder jeg i repræsentantskabet for Business LF og er med i bygningsforbedringsudvalget, som jeg vender tilbage til længere nede, for det bliver relevant for en af månedens investeringer.

Du kan se min politiske side på detvilcasper.dk, og hele valgmagasinet kan bladres igennem her.

Forsiden af valgmagasinet med overskriften Fra opvasker til ejendomsinvestor
Forsiden af valgmagasinet. Klik for at bladre hele vejen igennem.

Ejendomsinvestering

Jeg har 62 lejemål helt eller delvist, og en fuldtidsansat håndværker til at vedligeholde og istandsætte dem. Et par lejemål er under renovering, men ellers er alt udlejet.

Min største køb skete tidligere i 2026. Jeg har skrevet om den her: 19 lejemål i Stubbekøbing for 6,8 millioner og ejendommen i Sakskøbing til 1,3 millioner.

Aktier

Jeg har 2.305.794 kroner hos Nordnet. Noget er aktiesparekonto og frie midler, noget er virksomhedsdepoter, og noget er pensioner. Afkastet for i år er 86.057 kroner, svarende til 4,42 procent.

Skærmbillede fra Nordnet-appen med et afkast i år på 4,42 procent
Skærmbillede fra Nordnet-appen med et afkast i år på 4,42 procent
PositionTypeAndel
Sparinvest INDEX Globale Aktier KLIndeksfond27,62 %
WisdomTree Cybersecurity UCITS ETFTemafond7,56 %
Novo Nordisk BAktie5,62 %
Nordnet One Balance DKKBlandet fond5,45 %
TrygAktie5,41 %
Nordnet Teknologi Indeks DKKIndeksfond4,54 %
Lollands BankAktie3,90 %
HANetf Future of Defence UCITS ETFTemafond3,54 %
Nordnet Nye Markeder IndeksIndeksfond3,47 %
Nestlé SAAktie3,25 %
Nordnet Global Indeks DKKIndeksfond3,23 %
iShares Gold Producers UCITS ETFTemafond3,13 %
TelenorAktie2,85 %
Betsson BAktie2,69 %
Global X China Electric Vehicles ETFTemafond2,43 %
Nordnet One Forsigtig DKKBlandet fond1,86 %
Nordnet USA Indeks DKKIndeksfond1,84 %
iShares MSCI ACWI ETFIndeksfond1,82 %
Sparinvest INDEX Lav Risiko KLIndeksfond1,65 %
Ringkjøbing LandbobankAktie1,52 %
FreetrailerAktie1,30 %
MatasAktie1,02 %
Møns BankAktie0,87 %
VanEck Space Innovators UCITS ETFTemafond0,83 %
Nordnet One Offensiv DKKBlandet fond0,81 %
TORM AAktie0,68 %
GrønlandsbankenAktie0,65 %
SpaceXUnoteret0,22 %
Brøndbyernes IF FodboldAktie0,13 %
Investeringsselsk af 3.nov2025Unoteret0,05 %
Xtrackers FTSE 100 ETF 1CIndeksfond0,03 %
Xtrackers MSCI China ETF 1CIndeksfond0,02 %

Fonde og ETF’er fylder 69,8 procent, enkeltaktier 30,2 procent.

Der er lidt forskellige investeringsstrategier i de forskellige depoter, hvor jeg forsøger at hedge mod de konjunkturer, mine virksomheder i forvejen er eksponeret mod. Jeg er jo eksponeret mod byggebranchen, og derfor ville det bare give yderligere eksponering at købe for eksempel Rockwool. Så der har jeg i stedet investeret i blandt andet guld og sølv.

Generelt investerer jeg aktivt i kinesiske el-biler, cybersikkerhed, AI, droner og space.

Hvad jeg reelt ejer, når fondene foldes ud

Nordnet kan folde fondene ud og vise, hvilke selskaber der ligger nedenunder. Så bliver listen noget længere, og toppen af den ser anderledes ud. Novo Nordisk vokser kun en anelse, fra 5,62 til 5,70 procent, men NVIDIA, Apple og Microsoft dukker op i toppen, uden at jeg har købt en eneste aktie i nogen af dem.

Novo Nordisk 5,70 % Tryg 5,42 % Lollands Bank 3,90 % Nestlé 3,25 % Telenor 2,85 % Betsson 2,69 % NVIDIA 2,32 % Apple 2,14 % Microsoft 1,71 % Ringkjøbing Landbobank 1,53 % Andel af det samlede depot, når fondene er foldet ud. Kun selskaber, ikke fonde.

Jeg ejer Lollands Bank, Ringkjøbing Landbobank, Møns Bank og Grønlandsbanken med tilsammen 6,94 procent. Fire danske banker fylder altså mere end nogen anden enkeltaktie. Det er jeg opmærksom på, da der er en smamenhæng mellem ejendomsmarkedet og banker.

Herudover har jeg en pensionskonto hos Sampension på 440.161 kroner, der har givet et afkast på 11,11 procent i år. Lægger man det hele sammen, har jeg 2.745.955 kroner i aktier.

Bonusinfo: når man rammer to millioner hos Nordnet, bliver man, eller kan i hvert fald søge om at blive, Private Banking-kunde. Det blev jeg i sidste måned. Ud over at appen bliver «guldfarvet», man får guldgrafer, så falder ens handelsgebyr og man får lidt hurtigere support.

Crypto

Jeg har ikke noget i crypto. Til gengæld har jeg investeret i en Antminer S21 Pro+. Det er et bæst, der larmer som en industristøvsuger og trækker en masse watt.

Den står på mit lager/værksted, hvor jeg bruger overskudsvarmen til at holde lokalet frostfrit og opvarmet.

Jeg har sat en side op, hvor du kan følge maskinen live, opdateret hvert minut: se tallene fra mineren her.

Indtægter i juli

De har været høje denne måned, fordi jeg har fået sidste udbetaling fra Lolland Kommune oveni løn fra ejendomsselskaberne, Compara, automatisk.ai, bestyrelseshonorar og politisk vederlag.

Bruttoindtægten for måneden landede på 195.000 kroner. En del af det ryger videre ind på mine pensionskonti. For hele året forventer jeg en indtægt på 1.500.000 kroner plus udbyttebetaling fra holdingselskabet.

Hvad er der ellers sket i juli?

Jeg har bygget hele det administrative setup om i Casper Schneidereit A/S

På ejendomssiden har jeg brugt juli på for alvor at styrke mit administrative setup. Jeg druknede i opkald fra folk, der ville leje boliger, folk der havde problemer, og alt muligt andet. Så nu er der:

  • Et dedikeret telefonnummernummer, hvor man bliver mødt af den klassiske telefonkø.
  • Et venteliste-system online.
  • Hjælpemateriale til lejerne.
  • Et styrket website, hvor man kan finde alle informationer.
  • En app til lejerne, hvor de kan finde håndbogen og indsende fejl.
  • Præsentation af alle boliger.
  • Interne serviceopgaver og årshjulsopgaver, som jeg kan sende ud til de respektive lejere. For eksempel at teste brandalarmen en gang om året, rense tagrender, rydde sne og fjerne ukrudt.
CasperBolig-setuppet: boligsiden på mobil, lejer-appen hvor man opretter en sag, og administrationens overblik
CasperBolig-setuppet: boligsiden på mobil, lejer-appen hvor man opretter en sag, og administrationens overblik

Bagved er det sat op med et dedikeret telefonnummer, man kan skrive til, hvor SMS'erne ryger ind i et system. Så kan jeg gå ind en gang om dagen og svare samlet - eller lade en AI-agent gøre det. Ventelisten kører som et nyhedsbrevssystem. Siden er SEO-optimeret, og der er masser af indhold, som forhåbentlig gør, at jeg ranker på for eksempel lejeboliger i Stubbekøbing.

Fejlmeldinger fungerer rigtig godt. Jeg registrerer dem og kan automatisk sende dem videre til den relevante håndværker, der får et link med alle informationer. Der er også et servicedokument per bygning, så man kan se, hvor vandmåleren er, hvor man slukker for vandet, hvor fjernvarmeinstallationerne sidder og så videre.

Det tjener flere formål. For det første at være endnu skarpere på det administrative uden at bebyrde mig selv, herunder at minimere antallet af personlige kald og henvendelser. Det lyder måske lidt corporate, men for mig er det er den eneste vej til at få flere lejemål uden at drukne i administration.

For det andet er det en styrket positionering af forretningen. Det er nemt at leje ud i dag, men ingen siger, det fortsætter sådan. Så jeg bruger tiden nu på at opbygge kendskabsgrad, mailliste, Facebook-følgere og alt muligt andet, så jeg står stærkest muligt, hvis markedet skulle vende en dag.

For det tredje giver det en bedre oplevelse til lejere og potentielle lejere. Ikke noget med at tabe opgaver på gulvet, og kommende lejere kan selv finde alle informationer. Og så sikrer årshjulsmodulet, at de opgaver, der ligger hos lejerne, rent faktisk bliver løst.

Slush ice i et krus med logoet for Casper Schneidereit og casperbolig.dk
Slush ice i et krus med logoet for Casper Schneidereit og casperbolig.dk

En fredet bygning i Vålse til 45.000 kroner

Tiden er også gået med at indkøre de ejendomme, jeg købte tidligere på sommeren. Jeg har også brugt 45.000 kroner i en fredet bygning i Vålse på Nordfalster. Den er købt af Guldborgsund Kommune, hvor den var annonceret til 95.000 kroner, og der fulgte et ret stort grundstykke med.

Det er en fed bygning, hvis man går op i den slags. Men den trænger til vedligeholdelse og nye vinduer, og den er ikke godkendt til beboelse. Arbejdet med at få lov til at omdanne til beboelse, er nu sat i gang via Tegnestuen.dk, og jeg har lavet en ansøgning til bygningsforbedringsudvalget, som har mulighed for at støtte renoveringsarbejdet med et pænt beløb.

Den fredede stråtækte bindingsværksbygning i Vålse med mindesten foran Tegnestuens facadetegninger af Vålse Vesterskovvej 2 set fra nord, øst, syd og vest Gavlen på den fredede bygning i Vålse set fra vejen Gennemgang af bygningens indvendige stand sammen med Carl og Michael Det store rum indvendigt, som det står i dag før renoveringen

Vålse Vesterskovvej 2 udvendigt og indvendigt, og Tegnestuens facadetegninger. Klik på tegningen for at se opslaget på Facebook, eller på et foto for at se det stort.

Sådan ser facaderne ud på tegningerne fra Tegnestuen.

Jeg kan i øvrigt afsløre, at forsikringspriserne er latterligt høje på den type ejendom, altså stråtag plus fredning. Brandforsikringen alene koster 17.000 kroner om året, hvor selvrisikoen er 22.000 kroner.

Det er ikke noget, jeg bliver rig af. Men med en købspris på 45.000 kroner, noget støtte til klimaskærmen, og fordi vi selv kan lave det indvendige, tror jeg godt, vi kan komme i mål med en samlet investering på 500.000 kroner. Forventeligt kan den lejes ud for 7.000 kroner om måneden, når den står færdig.

Nyt køkken i Stubbekøbing

Min håndværker har i juli arbejdet på at skifte køkken i et hus, jeg købte sidste år i Stubbekøbing. Det er med nye lofter, spartlede vægge, hvidevarer og køkkenelementer. Det koster cirka 100.000 kroner, men var en nødvendighed.

Først skulle det hele ud:

Køkkenet i Stubbekøbing revet ned til råt murværk Vasken står tilbage under vinduet, mens vægge og lofter rives ned Loftet er taget ned, og væggene står bare Det gamle køkken tømt for elementer med det ternede gulv tilbage Køkkenrummet under nedrivning med stige og afdækning

Så nye lofter op, og vægge og lofter spartlet:

Loftet åbnet ned til spærene, før de nye lofter kommer op Nye lægter og isolering på plads i loftet Rummet med nye plader på vægge og loft og en affugter kørende Færdigspartlet loft og vægge, klar til maling Gennemgangen mellem rummene med stige og nye vægplader Nye vægge og loft på plads i det tilstødende rum Køkkenvæggen spartlet op med stige og affugter Rummet færdigspartlet og klar til at få køkkenet ind

Og sådan ser det ud lige nu. Det er ikke helt færdigt, primært mangler gulvet, og der er også et par ting mere, der skal på plads.

Det næsten færdige køkken med lyse elementer, ny bordplade og vask under vinduet Køkkenet set fra den anden side med opvaskemaskine og ovn, inden gulvet er lagt

Ind- og udflytninger

Så har der været et par indflytninger og istandsættelser. En enkelt lejer flyttede uden varsel, og der er et mellemværende, som jeg forventer at kunne få indrevet. Lejligheden var heldigvis ikke smadret, men den trænger til noget kærlighed. Den bærer tydeligt præg af kat.

Der er ikke nogen opsigelser, så umiddelbart ingen udflytninger de næste tre måneder.

En forsikringssag med kloakken

Der er en også verserende forsikringssag ved en ejendom. Klassikeren med kloakledninger, der er faldet sammen. Desværre er de over 20 år, så der er 50 procents afskrivning på dem. Så jeg venter spændt på den endelige regning.

Gravearbejde langs husmuren, hvor kloakledningen er gravet fri Udgravningen med den sammenfaldne kloakledning

Kloakledningen gravet fri langs muren.

Sommerferie herhjemme

Herudover har juli stået på sommerferie herhjemme. Vi har i år været i Dubai i vinterferien, Egypten i påsken og Rhodos i juni, så der var ikke det store rejsebehov herfra. Vi sparer op til næste år, hvor planen er en måned tværs igennem USA.

Simon på vej ud at dykke Under vandet på dykkertur Vandscooteren ude på vandet en solskinsdag Middlehavet med badning og vandscooter Børnene på broen ned mod vandet Dagens fangst af krabber ved Bandholm Kortspil med børnene ved bordet Klar til at komme i luften Lolland-Falster set fra oven

Lidt billeder fra årets ture.

Følg med

Hvis du vil følge med i ejendommene løbende, så ligger der en del på min Facebook-side CasperBolig. Der er 4.555 følgere i dag, så noget gør jeg nok rigtigt.

Du er også meget velkommen til at connecte med mig på LinkedIn.

Du kan også se de tidligere månedsrapporter her på bloggen, eller tilmelde dig nyhedsbrevet, så kommer den næste direkte i din indbakke.