Renovering af ny udlejningslejlighed og udbytteaktier – Juni 2018

#7 Statusrapport (Juni 2018)

#7 Statusrapport (Juni 2018)

#7 Statusrapport (Juni 2018) - I juni 2018 er jeg gået i gang med at renovere en ny lejlighed, ligesom jeg er begyndt at investere i udbytteaktier.

Renovering af ny udlejningslejlighed og udbytteaktier – Juni 2018

Af

|

Udgivet for 6 år siden

|

Månedsrapporter

Sommeren og tørken forsatte gennem juni, og Skt. Hans blev mange steder markeret uden bål pga. faren for naturbrande. Tørken strækker sig helt ind i mine aktieporteføljer, som der gennem 2018 ikke har været meget ild i, men det bliver der forhåbentlig lavet om på nu! Det er hermed blevet tid til at gøre måneden op ud fra en økonomisk betragtning.


Odds på VM i fodbold

VM i fodbold blev skudt i gang, og ved disse begivenheder plejer jeg altid at oddse et par tusinde kroner. Denne gang gik jeg all in og satsede 2.500 kr. på dansk sejr over Peru. Det holdt hårdt, men den gik hjem, og jeg tjente cirka 4.500 skattefrie kr. Gevinsten blev hjemtaget, og jeg skal ikke oddse mere før EM i 2020.


Der er i øvrigt en række interessante muligheder i sportspil, da der efterhånden er rigtige mange spiludbydere med en del forskellige bonusprogrammer (se eksempler på https://oddsbonussen.dk/ ). Det er muligt at udnytte disse spilbonusser og få en garanteret gevinst, hvilket dog kun kan gøres én gang. Jeg arbejder for øjeblikket på et blogindlæg, der gennemgår dette.


Jeg vil købe udbytteaktier

Først og fremmest har jeg startet et nyt projekt op, hvor mit mål er at investere 1,5 million kr. i mindst 100 udbyttebetalende aktier. Udfordringen i det projekt er naturligvis, at jeg ikke har 1,5 million kr. at investere for, så det er penge, jeg først skal tjene.


Ejendomsinvestering

Jeg har en udflytning fra en lejlighed i Sakskøbing. Lejer har naturligvis 3 måneders opsigelse, men havde også et ønske om at flytte hurtigere. Heldigvis er der rift om gode boliger, og jeg fik lejet lejligheden ud allerede fra d. 15. i denne måned til stor glæde for den gamle lejer.


Herudover er jeg i gang med at nedrive i den nye lejlighed i Vordingborg. Gulvet er fjernet, og det gamle tapet er ved at blive taget ned. Ligeledes er jeg ved at køre nye byggematerialer derop, altså nyt gulv, tapet, maling mv. En ikke uvæsentlig del af omkostningerne til at renovere en lejlighed går til at fjerne det gamle. Kan man selv klare den del, er der altså mulighed for at spare en del penge på renoveringsbudgettet. Jeg skal være færdig med dette omkring d. 15. juli, hvorefter min vicevært/håndværker kan gå i gang med at opbygge lejligheden igen. Fra d. 1. juli til d. 15. juli arbejder han med at istandsætte lejligheden i Sakskøbing, og herefter har han ca. 1 måned til at få gjort den nye lejlighed i Vordingborg udlejningsklar.


Et eksempel fra en af mine lejligheder

Gulvet er fjernet i en lejlighed.

Fra renoveringen af den nye lejlighed i Vordingborg.


Ellers er der ikke sket det store. Jeg har fået skiftet et blandingsbatteri på et badeværelse, og haft en del problemer med en lås. Efter at have konsulteret en låsesmed, blev den smurt med olie, og har efterfølgende fungeret upåklageligt. Facebook-siden har rundet 944 likes.


Aktier og valuta

Som nævnt tidligere i indlægget, vil jeg købe udbytteaktier. Denne måned blev nemt klaret, da jeg blot udvidede min investering i Lollands Bank, så jeg nu ejer 40 aktier i den.


Mine aktieporteføljer ser således ud:


Aktie/Værdipapir Antal Kurs Værdi
Portefølje A (SFM)
Fundamental Invest Stock Pick II Akk RET 39 stk kr 229,90 kr 8.966,10
Nordea Bank AB RET 41 stk kr 60,74 kr 2.490,00
Sparinvest INDEX DJSI World KL 28 stk kr 135,70 kr 3.800,00
Xtrackers FTSE 100 UCITS ETF 1C 15 stk. 77,00 kr 1.155,00
Xtrackers MSCI China UCITS ETF 1C 9 stk. kr 117,33 kr 1056,00
Kontant - - kr 1.130,00
  kr 18.597,00
Portefølje B (Månedsopsparingen hos Nordnet)
Danske Inv Østeuropa, kl DKK d
13 stk kr 338,50 kr 4.400,00
db x-trackers MSCI EFM Africa TOP 50 29 stk kr 51,93 kr 1.506,00
Kontant - - kr 10.013,00
  kr 15.920,00
Portefølje C (CAO)
Tryg 100 stk kr 148,60 kr 14.860,00
Veloxis Pharmaceoticals 2.441 stk kr 0,910 kr 2.221,31
Kontant - - kr 75.229,71
  kr 92.311,02
Portefølje D (CRP)
Almindelig Brand 145 stk kr 62,20 kr 9.019,00
Kontant - - kr 11.633,30
  kr 20.652,30
Portefølje E (SBS)
Kontant - - kr 11.198,98
  kr 11.198,98
Portefølje F (LBD)
Lollands Bank 40 stk kr 326,00 kr 13.040,00
  kr 13.040,00

I alt er der for 171.719 kr. i aktier og kontanter.


Metaller og råvarer

Ingen bevægelser. Værdien af mit sølv og gulv er på 7.133,18 kr.


Crypto-valuta

Ingen bevægelser. Værdien af mine Polybius er på 934,58 kr.. De har for nuværende tabt ca. 60% i forhold til, hvad jeg selv gav i sin tid.


Crowdledning

Jeg har sat alle mine låneandele hos Flex Funding med en tilbageværende løbetid på over 40 måneder til salg med et tillæg på 3%. Ingen er blevet solgt endnu. Flex Fundings regnskab afslører et tab på over 11 millioner for 2017, men også at de har en egenkapital på 9 millioner kr. grundet flere udvidelser af aktiekapitalen. Hvis jeg kigger på de seneste 10 fuldtegnede lån, så udgør de et samlet udlån på ca. 8 millioner kr. i alt, og det ældste af disse modtog bud d. 15. marts. I forhold til den omkostningsstruktur, regnskabet afslører, så kan jeg ikke forestille mig, at udlån for 8 millioner kr. på over 3 måneder er i nærheden af at være nok, og det gør mig generelt utryg.


Jeg har også en del besvær med at bruge deres platform, som på ingen måde er intuitiv eller hurtig. Jeg vil derfor ikke investere yderligere gennem Flex Funding, og jeg rykker i stedet midlerne til et aktiedepot i Nordnet i takt med, at jeg får renter og afdrag betalt tilbage samt eventuelle salg af låneandele.


Jeg vil også være fair at sige, at jeg hidtil ingen problemer har haft med Flex Funding eller tilbagebetaling, og at jeg heller ikke har oplevet tab, men faktisk har modtaget et rigtig godt afkast af mine investeringer. Kreditarbejdet har været i orden, men platformen og markedet generelt virker som en udfordring. Der er masser af virksomheder, som har brug for kapital, herunder mit eget ejendomsselskab, men investorerne virker klart mest interesserede i korte lån med en høj rente, og det afskærer i hvert fald mig. Jeg kan låne penge til under 4% i rente i banken og har brug for en relativ lang tidshorisont, og der er Flex Funding ikke konkurrencedygtige.


Spørgsmålet er, om de ikke skal gentænke en del af produktet og eksempelvis give mulighed for at låne ind til en dynamisk pulje af virksomheder, som hele tiden ændrer sig. Det harmonerer fuldstændig med opfordringen om at sprede sine investering over mange udlån, noget som i dag kan være svært nok i sig selv grundet den lave volume. Herudover er det langt mere dynamisk for långiver at låne ud til en portefølje af virksomheder, selvom det drejer sig om en lang løbetid på de enkelte lån.


Jeg har samlet låneandele for 9.144,65 kr. hos Flex Funding.


Vininvestering

Ingen indkøb eller bevægelser. Derfor stadigvæk værdisat til 26.291,00 kr.





Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.