Huslejereguleringer og Lollands Bank - Sådan er januar 2022 gået

Månedsrapport #42 (Januar 2022)

Månedsrapport #42 (Januar 2022)

Månedsrapport #42 (Januar 2022) - Alle huslejer er blevet reguleret og jeg har købt flere aktier i Lollands Bank. Læs her hvordan januar 2022 er gået

Huslejereguleringer og Lollands Bank - Sådan er januar 2022 gået

Af

|

Udgivet for 3 år siden

|

Månedsrapporter

Det er blevet tid til at se tilbage på januar 2022.


Sådan gik januar 2022

I videoen herunder fortæller jeg, hvordan januar er forløbet.



Samlet indkomst på på 86.194,94 kr.

Det har været en fin måned på indkomstsiden.


61.011,82 kr. I løn.


10.433,12 kr. I indtægter fra blog, YouTube og onlinekurser.


14.750,00 kr. fra ejendomsinvesteringer


De 14.750 kr., jeg har udbetalt til mig selv fra mit ejendomsselskab, er en blanding af pension, kautionspræmie og løn.


I alt har jeg i januar tjent 86.194,94 kr. i personlig, likvid indtægt.


Nye arbejdstider

Jeg har eksperimenteret med mine arbejdstider. Både for at være mere effektiv og for at få familielivet til at glide endnu bedre. Det er ingen hemmelighed, at jeg har en lille datter, som stadigvæk kæmper med at sove igennem. I stedet for at både min kæreste og jeg bliver vækket flere gange om natten, har vi løst det ved, at jeg primært arbejder mellem 22:00 og 05:00 og igen fra ca 14:00-16:00. Det har den fordel, at jeg så er oppe og kan tage mig af vores datter om natten, og at min kæreste kan sove uafbrudt fra i hvert fald 22:00 til 05:00. Det kan virke lidt alternativt, men det er en stor gave at kunne arbejde mere eller mindre uforstyrret og ikke lide under manglende søvn, og da det at arbejde om natten falder mig naturligt, er det en god løsning for os i den nuværende situation.


Flere aktier i Lollands Bank

Jeg har købt for 50.000 kr. aktier i Lollands Bank. Samlet ejer jeg nu aktier for 63.000 kr. i min lokalbank. Lolland-Falster er efterhånden blevet et interessant investeringsområde. Sparekassen Sjælland-Fyn har igen luftet fusionstanker med Lollands Bank, da de ejer i dag 20% af banken, og Spar Nord har lige annonceret, at de vil åbne en filial i området.


Jeg vil meget gerne ind i bankens repræsentantskab, og jeg har derfor forsøgt at trække i nogle tråde, der kan bringe mig i den retning. Delvist fordi jeg ønsker, at Lollands Bank fortsat skal forblive en selvstændig lokalbank, og sekundært fordi jeg mener, at jeg med mine kompetencer og viden inden for både IT, ejendomsinvestering og online marketing har en indsigt, som kan give værdi til banken.


Læserbrev i Folketidende om Lollands Bank.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Lokalpolitik

Jeg har brugt tid på at udvikle mit lokalpolitiske website og generelt holde mig orienteret. Planen er stadigvæk at få det lanceret i Q1 2022. Formålet er at skabe lidt synlighed indtil næste kommunalvalg og samle leads op, som jeg kan aktivere, når valgkampen starter om knap 1.300 dage.


Mit nye, lokalpolitiske website.


Ejendomsinvestering

Jeg ejer et hus, der er under istandsættelse, en byggegrund og 17 ejerlejligheder. De 16 ejerlejligheder er lejet ud, og den sidste bor min familie og jeg i.


Administrativt

Ingen tomgang eller restancer. Det er kun huset, der er ved at blive renoveret, der står tomt. Huset er i øvrigt udlejet pr. 1. april til 8.000 kr. ekskl. forbrug om måneden.


Herudover har jeg deltaget i et bestyrelsesmøde i en ejerforening, hvor jeg er i bestyrelsen.


Huslejereguleringer

Der har været huslejereguleringer på de fleste lejemål d. 1. januar. Normalt er det småbeløb uden den store betydning, men i år er det anderledes. Inflationen har givet nettoprisindekset et ordentligt spark opad, og det er nettoprisindekset, der afgør, hvor meget huslejen må stige år fra år.


Hvad jeg lige kan se, får jeg 20.000 kr mere i husleje i 2022, end jeg gjorde i 2021. Administrativt er det Proper, der har taget sig af reguleringerne.


Huslejereguleringer

Der er stor forskel på huslejereguleringer for 2022 i forhold til 2021.


Toiletudskiftning

En lejer havde ved et uheld slået sit toilet i stykker. Det virkede, men cisternen var revnet. Først undersøgte jeg, om ejerforeningen havde tegnet glas- og kummeforsikring. Det havde ejerforeningen ikke. Så undersøgte jeg, om lejeren havde glas og kumme som tillægsforsikring gennem sin indboforsikring. Det havde lejeren ikke. Det endte derfor med, at vi blev enige om, at lejer betalte en del af omkostningen, og så sørgede jeg ellers for at udskifte toilettet.


Mange VVS’ere tager en eller anden form for fast pris for at udskifte et toilet. Det svinger på mellem 4.000 - 5.000 kr. alt inkl. Det er en nem og gennemsigtig løsning, men jeg valgte selv at stå for udskiftningen. Det er ikke så vanskeligt.


Det tog ca. 40 min at skifte. Jeg brugte 1.000 kr. på et Ifo Cera i Jem og Fix. Jeg droppede det helt billige toiletbræt og brugte i stedet 400 kr. på et med soft luk. Derudover er der omkostninger til en fuge og lidt opklodsning. Alt i alt er der brugt cirka 1.500 kr. på materialer.


Udskiftning af toilet.


Renovering af hus

Det skrider fremad. Det bliver godt, men også dyrere end ventet. I næste måned skulle halvdelen af huset gerne være renoveret færdigt. Det vil sige, at der er malet, lagt nyt gulv samt at el-installationer og radiatorer er opsat. Herudover håber jeg, at køkkenet er klargjort til, at køkkenelementerne kan blive opsat, og at de små værelser og gangen er blevet pudset op.


Da taget blev skiftet, tænkte jeg, at det var oplagt at installere lidt lys i udhænget. Jeg trak et kabel, købte kontaktur til el-tavlen og bestilte nogle udendørsspots. Da der ikke var så meget plads i udhænget, blev det nogle relativt små spots. Jeg er nok kommet til at undervurdere, hvor meget de egentlig ville lyse op, for huset er fuldstændig belyst, når de er tændt om natten! Det er belyst så meget, at det faktisk har affødt en naboklage, der får lyst sit soveværelse op.


Så de er blevet slukket igen, indtil jeg får sat en dæmper på.


Lys i udhæng

Lidt for meget lys i udhænget.


Alternative investeringer

Jeg har andele i projekter gennem The Many for 62.867,85 kr. Værdien beregnes løbende, og ofte falder værdien efter investering, fordi der en del engangsomkostninger til køb af ejendommen såsom advokat, tinglysning, honorar til The Many mv. Mit samlede afkast er på 0,98%, og jeg har i alt modtaget 1.191,78 kr. i udbytte. The Many er en langsigtet investering.


Kameo har jeg stadigvæk ingen lån hos.


Afrunding

Det var alt fra januar måned.





Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.