Endnu en våd vintermåned har fundet sin afslutning, og det er derfor blevet tid til endnu månedsrapport! Jeg ser tilbage på januar 2020 her.
Sådan gik januar 2020
Se videoen herunder, hvor jeg i detaljer gør status over januar.
Fair Kredit er månedens sponsor
I denne måned har jeg fået virksomheden Fair Kredit, som annoncør. Fair Kredit udbyder lån med sikkerhed i fast ejendom (rente fra 6,0%). Tak til dem!
Salgsrekord på mit online kursus og god feedback
Jeg har udviklet et +12 timers online kursus i ejendomsinvestering. Januar blev en rigtig god måned, hvor jeg lavede rekordomsætning på +50.000 kr. Herudover har jeg fået mange positive tilbagemeldinger fra forskellige kursister. Begge ting er naturligvis meget tilfredsstillende.
Kurset har fået gode anmeldelser på Trustpilot og Facebook
Udviklingen i antallet af solgte kurser (februar er allerede godt med!)
I februar måned vil jeg arbejde med salgs- og præsentationsdelen af kurset, så jeg kan opretholde de gode salgstal. Herudover er jeg så småt begyndt på arbejdet med et nyt digitalt produkt, der hverken kommer til at handle om ejendomme eller investeringer.
En del af den nye præsentationsside for kurset
Besøgsrekord på Bluelobster.dk
I januar 2020 blev der også sat ny besøgsrekord. Der har generelt været stigende antal besøgende, og ca. 12.500 læste altså med i sidste måned. Der har i gennemsnit været cirka 500 besøgende om dagen, hvilket også er rigtig tilfredsstillende.
Over 12.000 læste med i forrige måned.
Sociale medier i fremgang
Omkring årsskiftet plejer jeg at gøre status på mine sociale medier. Det ser sådan her ud i dag:
Virksomhed | Mit ejerskab | |
---|---|---|
1.444 likes | Bluelobster.dk - Investeringsblog | 100% |
1.821 likes | Casper Schneidereit A/S - Ejendomsselskab | 100% |
812 likes | Compara A/S - Byggerådgivningsselskab | 21% |
Situationen for mine andre sociale medier er som følger:
Du er velkommen til at forbinde og følge hele vejen rundt. Særligt Youtube vil jeg meget gerne have bygget større i 2020. Konkret er mit mål at nå 1.000 subscribers, inden året er omme.
Ejendomsinvestering
Jeg har 15 lejemål, som udgøres af 14 ejerlejligheder og 1 rækkehus, der alle er udlejet. Herudover ejer jeg et sommerhus i Lalandia, som udlejes det meste af tiden. Slutteligt har jeg investeret i en ejerlejlighed, som jeg bor i privat.
Ejendomsselskabet Casper Schneidereit A/S
Casper Schneidereit er mit ejendomsselskab, der ejer og administrerer mine 15 almindelige lejemål.
Der har været en ny indflytning i januar. Den nye lejer konstaterede, at der var et løst toiletbræt i lejemålet, men det blev hurtigt ordnet. Ellers har der ikke været noget driftsmæssigt. Alle lejere har betalt, der er ikke noget, som ellers er gået i stykker, og der har ikke været tomgang. Næsten clean sheet!
Istandsættelse af ny ejerlejlighed
Jeg bor i 2 tv. og jeg har købt nabolejligheden 2 th. Der skal laves en ændret rumfordeling mellem de to lejligheder, da min kæreste flytter ind i løbet af foråret. Vi har derfor brug for mere plads. Der vil stadigvæk være 2 selvstændige lejligheder, hvor den lille kommer til at fungere som selvstændigt kontor med 2-3 arbejdspladser og eget køkken og bad. Det er et større arbejde, og jeg forventer, at det er færdigt i slutningen af marts.
Plantegning for min nye lejlighed.
Der er kun 2 lejligheder pr. etage, så med købet har jeg nu hele den øverste etage. Ejendommens tag trænger virkelig til at blive udskiftet. Jeg har selv fundet 2 vandskader ifm. renoveringen.
Det er mit håb, at jeg får mulighed for at købe brugsretten til loftrummet, den dag der skal nyt tagpå.
Mine investeringer i Brickshare
I slutningen af januar begyndte jeg at annoncere med mit Brickshares affiliatelink. Hvis du opretter dig og investerer, får du 250 kr. ekstra indsat på din konto, og det samme gør jeg. Indtil videre har jeg fået 750 kr. i henvisningskommission.
Rødovre-projektet er tegnet med 34%, så der går sandsynligvis et par måneder endnu, før det er fuldtegnet. Projektet på Linde Allé skulle ifølge den initiale plan være overtaget d, 1. januar 2020. Jeg har ikke hørt noget endnu. Sidste mail, jeg modtog, er fra d. 20. december, hvor Brickshare skrev, at projektet nu er fuldtegnet. Jeg formoder derfor, at overtagelsen er skubbet 1-2 måneder.
Brickshare forløb med Linde Allè-projektet.
Du kan se status på alle mine investeringer hos Brickshare her
Mit sommerhus i Lalandia (Rødby)
I januar havde mit sommerhus en lejeindtægt ekskl. forbrug på 3.904 kr. Der er for februar pt. booket for 5.158 kr. Den første store vedligeholdelse kom også her. En gæst fejlmeldte min opvaskemaskine, og Lalandia mente, at den skulle udskiftes. Samlet pris knap 4.500 kr. Jeg nåede ikke at tage telefonen og fik efterfølgende denne mail:
Opvaskemaskine ødelagt i Lalandia.
Jeg svarede, at de gerne måtte skifte den.
For et par måneder siden var der også problemer med opvaskemaskinen. Her var stikket gået fra i dåsen. Det er nærliggende at tro, at problemet måske har været det samme, men at denne potentielle fejlkilde ikke blev afsøgt denne gang.
Anyway, så er opvaskemaskinen skiftet, og feriehuset er fit for fight igen!
Aktier
Jeg har faktisk solgt mine udbytteaktier. Der lå en kursfortjeneste på 8%, som jeg tog i forlængelse af Corona-virus nyhederne. Herudover er der kommet 730 kr. i udbytte fra TRYG, og så er der afregnet PAL-skat på ca. 7.000 kr.
Aktie/Værdipapir | Antal | Kurs | Værdi |
---|---|---|---|
Portefølje C (CAO) | |||
Novo Nordisk | 150 stk | kr 431,95 | kr 64.792,50 |
Tryg | 220 stk | kr 206,30 | kr 45.386,00 |
Kontant | - | - | kr 21.237,81 |
kr 131.416,31 | |||
Portefølje D (CRP) | |||
Almindelig Brand | 295 stk | kr 61,25 | kr 18.068,75 |
Kontant | - | - | kr 1.847,30 |
kr 19.916,05 |
Jeg har aktier og kontanter for i alt 151.332,36 kr.
Der er intet væsentligt sket med mine investeringer i crowdlending, guld og sølv eller vine.
Det var alt for denne gang!
Seneste blogindlæg
Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022
FIRE
EJENDOMME: | 19 LEJEMÅl |
AKTIER: | 250.267,00 kr. |
CROWDLENING: | 94.456,00 kr. |
35.500,00 kr.
overskud fra investeringer
marts 2022
35.500,00 kr.
Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)