Ecovacs Winbot 950 vinduesrobot er elendig!

Ecovacs Winbot 950 vinduesrobot skuffer enormt

Ecovacs Winbot 950 vinduesrobot skuffer enormt

Ecovacs Winbot 950 vinduesrobot skuffer enormt - Ecovacs Winbot 950 er både beværlig og giver ikke noget godt resultat. Den er faktisk direkte elendig. Læs min anmeldelse her.

Ecovacs Winbot 950 vinduesrobot er elendig!

Af

|

Udgivet for 5 år siden

|

Produkttests

Jeg har prøvet en Ecovacs Winbot 950 over en længere periode. Winbot 950 er kort fortalt en robot, der kan pudse vinduer. Den danner et undertryk, så den kan suge sig fast på et lodret vindue. Via to køreflader og en række sensorer kan den bevæge sig rundt på vinduet. Mellem vinduet og robotten er placeret en rengøringspude, hvorpå der kan sprayes rengøringsvæske. Vinduesrobotten kan herefter rengøre vinduet ved at bevæge rengøringspuden rundt mellem den og vinduet. Resultatet er bare ikke særlig godt.


I videoen herunder kan du se Winbot 850 i aktion:



Den virker lidt 90’er agtig

Selve produktet har lidt retro-elektronik over sig. Der er sådan et touch af 90’er plastkabinet i brækket hvid over vinduesrobotten. Særligt fjernbetjeningen mangler noget feel good over sig. Den minder umiskendeligt meget om noget, som følger med det absolut billigste elektronik, der kan opstøves i Harald Nyborg. Det er også tydeligt, at der er tale om et eller andet standardprodukt, da flere af knapperne på fjernbetjeningen ingen funktion har.


Winbot 950

Winbot - fjernbetjening

Det står i skærende kontrast til min iRobot braava 390t robotgulvvasker, som føles velproduceret og ret lækker. Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er sekundært, hvordan og hvorledes produktet ser ud, hvis det ellers bare fungerer godt. Desværre er det heller ikke tilfældet.

Det er noget bras

Som nævnt har jeg prøvet den, og jeg synes overhovedet ikke, den fungerer. Hverken håndtering af vand eller rengøringskvalitet fungerer specielt godt. inden jeg går i dybden med dette, synes jeg, vi skal se på, hvad Ecovacs selv skriver om produktet.

Hvad siger Ecovacs selv at en Winbot 950 kan og iKKE kan?

De spiller med relativt åbne kort. I brugervejledningen kan man læse mere om, hvad den kan ikke kan. Fra side 8 har jeg fremhævet følgende:


  • Winbot er tænkt til vedligeholdelsesrengøring på almindelige vinduer. Produktet er ikke beregnet til at erstatte hårdt arbejde eller førstegangs rengøring. Du kan altså ikke bare smide den på dit megasnavsede vindue og forvente, det står knivskarp bagefter.
  • Vinduet/glasset skal mindst være 45x45 cm og have en ramme på mindst 5mm. Vinduesrobotten er i sig selv ca 30x30 cm, og den skal monteres 15 cm fra kanten. At kanten skal være mindst 5 mm høj skyldes, at vinduesrobotten ellers vil køre ud/hen over den.
  • Vandrette flader er muligt. Her skal man selv styre robotten med fjernbetjeningen
  • Winbot fungerer ikke på hovedet. Jeg prøvede på indersiden af mit skrå veluxvindue. Den kunne suge sig fast, men den stoppede igen og igen og blinkede rødt og gav en fejlmelding

Kilde : Winbot 950 Brugervejledning i PDF


Summeret op er der altså grundlæggende en række voldsomme barrierer, hvis man sammenligner det med professionel vinduespudsning. Ovenstående giver nogle ret indsnævrede brugssituationer. Vinduet skal altså nærmest være delvist rent for at få et fornuftigt resultat. For mig med en almindelig murermestervilla er det svært at se, hvor Winbot 950 reelt kan give noget værdi. I kontrast til det står robotstøvsugerne som et produkt, der i langt højere grad kan substituere almindelig støvsugning. Jeg er personligt meget glad for mine robotstøvsugere.


Vinduer med sprosser – glem det

Jeg bor i en murermestervilla, hvor jeg har rigtig mange vinduer med sprosser. Det er i sig selv et problem, da det giver al for meget håndtering af vinduesrobotten. Jeg har selvfølgelig prøvet den af, hvor det var muligt for at teste rengøringskvaliteten, ligesom jeg også har en række velux-vinduer, hvor der faktisk var en mulighed for, at den kunne være en hjælp.


Det stod hurtigt klart for mig, at det eneste sted, den kan give noget værd, er ved meget store vinduer. Så for at skabe det bedste fundament for anmeldelsen, har jeg fået lov til at prøve den af på nogle store glaspartier i en 70’er villa.


Håndteringen er meget besværlig

For at få vinduesrobotten op og gøre rent, er der en række steps.

  • Først skal rengøringspuden have spray.
  • Herefter skal kørefladerne tørres af, ellers er der ikke friktion nok til, at den kan bevæge sig rundt).
  • Så skal rengøringspuden monteres.
  • Herefter sættes kobles der 220v strøm til en nærliggende stikkontakt.
  • Der er en manuel kontakt på bagsiden, som skal slås til. Det starter sugemotoren op.
  • Derefter skal den monteres på vinduet.
  • Endelig skal der trykkes på startknappen.
  • Hvis den er monteret udvendigt på vinduet, bør man også sætte sikkerhedssugekoppen fast. Herudover skal man igen sikre sig, at vinduet ikke er for beskidt, og at vinduesfladen, hvor robotten placeres, er ren.

Når den så er færdig, skal den hives af og sættes over på et nyt vindue, hvor ovenstående gentages. Alt i alt er der bare meget manuel håndtering, hvorfor det smarte går af den. Sammenlignet med robotstøvsugere, som kan planlægges til at køre selv, selv finde hjem, lade op og køre igen, er der en verden til forskel. Det eneste sted, hvor den manuelle håndtering kan forsvares, er ved meget store vinduespartier som butiksruder mv. eller vinduer, som er svært utilgængelige for almindelig vinduesvask.


Vil en 100% batteridreven være bedre?

Ja. Ledning er besværligt. Der er flere grunde til, at jeg oprindeligt valgte ledningsmodellen. Først og fremmest kan ekstra ledningsstykker købes relativt billigt. Herudover er jeg en smule træt af batteritiden på min robotgulvvasker. Winbot X fra Ecovacs er det batteridrevne modstykke. Den har en batterilevetid på 50 minutter, hvilket jeg vurderede til at være i underkanten. Batteri-versionen er i øvrigt også cirka 1.500 kr. dyrere, hvilket naturligvis også har en indflydelse på ens valg.


Rengøringskvaliteten er (heller) ikke noget at råbe hurra for

Én ting er selv håndteringen. Noget andet er rengøringskvaliteten. Den er jeg desværre heller ikke rigtig tilfreds med. Jeg er med på, at der tages en række forbehold i brugervejledningen, for tingene specificeres.


I praksis betyder det ikke noget, om den fjerner 40% eller 80% af skidtet, for der vil stadigvæk være mindst 20% tilbage, og dermed fremstår vinduet ikke rengjort. Det er det samme med bilvask. Her skal alt skidtet også væk, før bilen fremstår ren og pæn. Det er det grundlæggende problem, at den simpelthen ikke er god nok til at gøre vinduerne rene.


Herunder kan I se vinduet før. Det er svært at fange på kamera, men jeg har forsøgt mig, så godt jeg nu kunne.


Winbot 950 - før rengøring 1

Winbot 950 - før rengøring 2

Winbot 950 - før rengøring 3

Sådan her ser vinduerne ud bagefter. Stregerne er måske ikke så tydelige på billederne, da de er svære at fange på grund af lyset. De er der, og det er tydeligt, når man står og kigger på dem.


Winbot 950 - efter 1

Winbot 950 - efter 2

Winbot 950 - efter 3

Winbot 950 - frost

Det sidste billede er taget dagen efter, hvor frosten ikke havde sluppet sit tag. Det er meget tydeligt at se, hvor Winbot har kørt og efterladt streger.


Jeg får streger på vinduerne

Jeg har endnu ikke kunne få den til at give et bare nogenlunde fornuftigt resultat, hvad angår efterladte streger på vinduet. Den efterlader altid en eller anden form for streger på vinduet. Jeg har efterfølgende læst mig til, at det kan være vanskeligt at ramme den korrekte mængde spray, og at streger er et tegn på, at der er kommet for meget spray på.


I manualen står der, at rengøringspuden skal sprøjtes præcist 8 gange på hver side. Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor den også skal have på bagsiden, måske er det for at sikre en ensartet konsistens af rengøringsspray. Anyway, jeg har selvfølgelig fuldt manualen slavisk, og jeg har ikke kunne fremprovokere noget fornuftigt resultat. Kommer der for lidt på, tager den ikke rigtig fat i skidtet.


Den har det svært med hjørnerne

Herudover har den svært ved at komme ud i hjørne ordentligt. Der er en lille fjedrefunktion i vinduesrobotten, som kan få rengøringspuden helt ud til vinduesrammen, men den evner altså ikke at fjerne skidtet derude.


Jeg har ikke kunne opnå noget tilfredsstillende resultat

På de vinduer, jeg har prøvet den på, har jeg ikke kunne opnå noget tilfredsstillende resultat. Som substitut til selv at vaske vinduer eller få en vinduespudser til det, dur den ikke. Det er for besværligt at montere og flytte den, og resultatet bliver ikke godt nok.


En lille del af det mislykkedes match mellem mig og vinduesrobotten skal nok findes i den manglende produktafstemning. Jeg har nok haft for høje forventninger til, hvad det skal kunne klare.

Jeg kommer aldrig selv til at bruge den igen til mine vinduer. Jeg har tænkt meget på, hvad der ellers kan ske med den, men jeg er endnu ikke kommet frem til noget fornuftigt. Det, som fungerer godt, er bevægelse og navigationen rundt på ruden. Den medfølgende fjernbetjening gør det også nemt selv at styre den rundt.


Det eneste sted, hvor jeg kan se noget fornuft i den, er på vinduer, som ellers ikke er tilgængelige uden lift, stor stige e.lign. Så længe du bare kan få den ud på vinduet, så vil den kunne tage hele vinduer. Med fjernbetjeningen vil du altid kunne køre den tilbage til en position, hvor du vil kunne nå den igen.


Flere sikkerhedssystemer betyder, at den ikke falder ned

Den er beregnet til at blive monteret på ydersiden af vinduer, også selvom den kan falde langt ned. Den er koblet på 220v, og det er suge-motoren, som skaber undertrykket, der betyder, at den kan blive på ruden. Skulle strømmen gå eller ledningen blive revet ud, så er der et nødbatteri, der kan holde den fast i ca. 15 minutter. Slutteligt er der en sugekop, som du kan montere på indersiden af vinduet. Den skulle gerne kunne fastholde den, hvis begge strømkilder eller motoren svigter. Det virker trods alt rimelig gennemtænkt.


Der er overraskende gode anmeldelser på forskellige webshops, blogs m.v.

I forlængelse af min nedslående oplevelse med Winbot 950 begyndte jeg at researche lidt på nettet for at se, hvad andre skrev om den. Der er noget overraskende faktisk primært positive anmeldelser. En del fremhæver dog vigtigheden af dosere rengøringssprayen rigtigt, og ellers får man striber, som jeg også oplevede gentagende gange.


Gode anmeldelser hos Skousen.dk

Kilde: Skousen.dk


Så det kan da være, det bare er mig, som er dårlig eller uheldig. Personligt kan jeg i hvert fald ikke anbefale den. Den larmer i øvrigt også, nærmere bestemt 62 dB jvf producenten. Det svarer til en lastbil i tomgang fra 10 meters afstand.


Dette indlæg er udarbejdet med støtte og hjælp fra Malthe, der driver Roomformore.dk.




Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.