Over 85.000 kr i indtægt - Sådan gik oktober 2020

Månedsrapport #34 (Oktober 2020)

Månedsrapport #34 (Oktober 2020)

Månedsrapport #34 (Oktober 2020) - Jeg gør oktober op. En del projekter er ved at blive afsluttet, og jeg ramte cirka 85.000 kroner i indtægt.

Over 85.000 kr i indtægt - Sådan gik oktober 2020

Af

|

Udgivet for 4 år siden

|

Månedsrapporter

I dette blogindlæg kan du læse, hvordan det er gået med mine investeringer i oktober måned 2020.


Sådan gik oktober 2020

I videoen herunder fortæller jeg mere om, hvordan min oktober gik ud fra et økonomisk og investeringsmæssigt synspunkt.



Samlet lønindkomst på 85.728,17 kroner

Det har været en ganske normal måned med et pænt kursussalg.


Lønindkomst
Løn kr 52.208,00

Online aktiviteter
Bannerannoncering kr 0,00
Nyhedsbrev og blog kr 2.000,00
Affiliate marketing kr 764,19
Kursus i ejendomsinvestering kr 21.407,17
- kr 24.171,36 kr

Ejendomme
Kautionspræmie kr 8.000,00
Pensionsindbetaling kr 300,00
Løn kr 10.000,00
- kr 9.350,00

Flere børn på vej

Jeg er så heldig, at min kæreste er gravid, og hun venter en lille pige til foråret. Det glæder vi os naturligvis rigtig meget til.



I økonomisk sammenhæng er et barn automatisk lig med flere udgifter. Det betyder derfor, at mit FIRE-barometer (Finansiel Independence Retire Early) også skal justeres.


Jeg har kigget på, hvordan en del af engangsudgifterne kan løses i harmoni med det arbejde, jeg laver, og de medier, som jeg direkte eller indirekte er en del af. Min plan er at lave en masse produkttest og tilbyde eksponering til virksomhederne mod at kunne beholde produktet eller købe det til en stærkt reduceret pris. Jeg ejer 15% af Autostol.dk med 20.000 læsere om måneden, og så har jeg selvfølgelig denne blog, som du læser med på nu med knap 10.000 læsere om måneden, men bare rolig, du kommer ikke til at drukne i anmeldelser af barnevogne og babyalarmer.


På denne blog har jeg en produktkategori med produkttests. De blogindlæg er ikke noget, som jeg publicerer på Facebook, Nyhedsbrevet eller lignende, men de får alligevel rigtig meget synlighed. Et godt eksempel er min guide til bilvask, som hver måned får 50-100 besøg fra Google. Det giver altså en løbende, gratis eksponering til forhandleren, der sendte produkterne i sin tid. Det skyldes, at min blog er optimeret godt til søgemaskinerne, og det er normalt nogle gode, lange blogindlæg, jeg laver, med billeder, video m.v., som kommer til at ranke højt i Google.


Bilvask

Eksempel på blogindlæg der ligger højt i Google.


Jeg får i øvrigt ofte tilbudt produkter i alle mulige afskygninger, hvis jeg vil lave en omtale eller produkttest. Jeg siger normalt nej, da det sjældent er noget som jeg har brug for, og det er ret ressourcetungt at lave omtale om. Senest har jeg sagt ja til at modtage 2 nye Maxi-Cosi KorePro, da min søns gamle autostol alligevel var blevet for lille.


Autostol Honda Civic

Billede til en produktanmeldelse på Autostol.dk


Det, som jeg mangler nu, er babyseng, babyalarm, babymadras, sengerand, sengehimmel, bedside crib, puslebord, puslepude, blespand, slyngevugge, autostol til baby og babybad med stativ.


Er du grossist, producent eller webshopejer med produkter i en af ovenstående kategorier, så smid mig en mail på casper@dm9.dk


Nyt tag på den ejendom, hvor jeg selv bor

Vi har fået indhentet tilbud på nyt tag til den ejendom, hvor jeg selv bor. I forlængelse af tagprojektet vil jeg gerne inddrage loftrummet til min lejlighed. Det næste step er at sende det hele til afstemning engang i slutningen af november eller starten af december. Det har været en lang proces med at indhente finansiering, tegninger, tilbud osv.., så jeg krydser fingre for, at det bliver stemt igennem.


Mit bud på loftrummet er 50.000 kroner samt afholdelse af en del af udgifterne til det nye tag. Jeg regner med at skulle bruge 250.000 - 300.000 kr. på projektet.


Omstrukturering af mine selskaber

Jeg har besluttet at reaktivere mit inaktive IVS-selskab og lukke min enkeltmandsvirksomhed. Det skyldes, at der sandsynligvis vil komme nogle ting i relation til min festfyrværkeruddannelse, der er rare at have isoleret til et selskab. I samme ombæring samler jeg alle onlineaktiviteter i det selskab også.


selskaber

Sådan skulle min selskabsstruktur gerne se ud i starten af 2021.


Planen er, at IVS-selskabet bliver omdannet til et ApS, og der efterfølgende bliver lavet en skattefri anpartsombytning med mit holdingselskab, så det kommer derind i strukturen. Deloitte tager sig af begge ting, og prisen er henholdsvis 5.000 kr. og 8.000 kr. ekskl. moms .


Ejendomsinvestering

Jeg har i dag 16 lejligheder, hvor de 15 bliver lejet ud, og jeg bor i den sidste. Herudover har jeg et garageanlæg og et sommerhus i Lalandia, der bliver lejet ud en stor del af året.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Jeg har solgt alle min lejligheder i Vordingborg

Jeg har solgt begge mine lejligheder i Vordingborg. Det drejer sig om en 1-værelses, jeg købte i 2016, og en anden 1-værelses, jeg købte i 2018. Det samlede overskud blev på cirka 375.000 kr. Det var ikke meningen, at jeg ville sælge mere lige nu, men jeg fik et fornuftigt tilbud. Foruden en okay pris har disse overvejelser også været i spil:

  • Jeg vil gerne optimere og sikre min forretning mod et mere uklart verdensbillede (Covid-19)
  • Jeg vil gerne over i større, konventionelle ejendomme
  • Jeg vil gerne have mere bredde på mine investeringer
  • Jeg vil gerne være mere ”spiselig” for flere banker

I alle tilfælde er likviditet nøglen, og med det seneste lokale opsving på ejendomsmarkedet hernede, så kom det rigtige tilbud.


Jeg har nu 16 ejerlejligheder tilbage. De 14 er ejet og udlejet gennem Casper Schneidereit A/S, så bor jeg i 1, og jeg udlejer også 1 privat. Budgettet for Casper Schneidereit A/S ser for 2021 således ud:


Casper Schneidereit A/S

Mit grovbudget for Casper Schneidereit A/S


Fogedsag mod lejer er berammet

Som I kunne læse sidste gang, var jeg i gang med at få en lejer ud, som ikke ville flytte frivilligt. Fogedsagen er nu berammet til d. 12. november på adressen. Jeg forventer, at lejer bliver udsat der, og jeg igen kan få adgang til lejemålet. Det er mit mål at have lejligheden udlejningsklar fra d. 1. december. Lejeren er i restance med 30.000 kr., og med omkostninger til advokat, gebyr, tidsforbrug er tabet nok nærmere 40.000 kr. efterhånden.


Hus istandsat og afleveret

Jeg underskrev købsaftale på mit rækkehus for et par måneder siden. En af betingelserne var, at jeg satte det i stand og fandt en lejer. Huset er nu malet, der er kommet nyt gulv, og lejerne er netop flyttet ind. Vi mangler de sidste detaljer, og så er det overdraget.


Status på garageanlæg

Desværre har projektet været ramt af sygdom, så garagerne er ikke nået langt som oprindeligt planlagt. Der er kommet porte, lavet gipsloft og trukket kabler. December nærmer sig, hvor det hele gerne skulle stå klart.


Garageport

Ny garageport.


Nyt køkken til 1-værelses lejlighed

Jeg har endeligt fået køkken hjem til den 1-værelses lejlighed, der er udlejet fra d. 1. december. Det skal sættes op i starten af november.


Nyt køkkent

Nyt køkken fra Vordingborg Køkkenet.


2 lejemål er blevet opsagt

To lejligheder i Nykøbing F. er blevet opsagt med fraflytning i januar 2021. Det er rigtig pæne lejligheder, og de kan hurtigt lejes ud igen. Lige nu er over 40 mennesker skrevet op til fremvisning efter et enkelt Facebook-opslag på Casper Schneidereit A/S.


Sommerhuset i Lalandia

For oktober blev den samlede lejeindtægt på 7.239,00 kr. Det er 1.000,00 kr. mindre end oktober i 2019. Resten af året ser virkelig dødt ud. Der er ingen bookinger i november, og december har 2 bookinger.


Aktier

Der er sket lidt på aktiefronten. Jeg har købt 7.500 aktier i SAS til kurs 0,67. Det er en lodseddel, og så har jeg købt 20 aktier i Lollands Bank for at kunne udløse en række aktionærfordele.


Samlet er der for 170.834 kroner i aktier.


Det var alt for denne gang!






Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.