Over 112.000 kroner i indkomst - September 2020

Månedsrapport #33 (September 2020)

Månedsrapport #33 (September 2020)

Månedsrapport #33 (September 2020) - En god måned målt på indkomst, og flere projekter er ved at blive afsluttet.

Over 112.000 kroner i indkomst - September 2020

Af

|

Udgivet for 4 år siden

|

Månedsrapporter

Det er blevet tid til at kigge tilbage på september måned. Herunder kan du læse, hvordan september er gået med mine investeringer.


Sådan gik september 2020

I videoen kommer jeg med uddybende oplysninger.



Samlet lønindkomst på 112.959,22 kr.

Sidste måned fik jeg ikke løn fra ejendomsselskabet, så der er i stedet kommet en pæn lønudbetaling denne måned. Det trækker den samlede indtægt op.


Lønindkomst
Løn kr 52.233,47

Online aktiviteter
Bannerannoncering kr 0,00
Nyhedsbrev og blog kr 2.400,00
Affiliate marketing kr 673,19
Kursus i ejendomsinvestering kr 18.652,56
- kr 21.725,75 kr

Ejendomme
Kautionspræmie kr 16.000,00
Pensionsindbetaling kr 3.000,00
Løn kr 20.000,00
- kr 39.000,00

Udvikling på sociale medier

En gang imellem stopper jeg lige op og ser på, hvor mange følgere jeg har på mine social medier. Du kan se tallene her (du er i øvrigt velkommen til at følge, forbinde og connecte med mig.):

Indefrosne feriepenge

Jeg var inde og kigge på muligheden for at få indefrosne feriepenge udbetalt. Det droppede jeg igen. Jeg modtager løn fra 4 forskellige virksomheder, og har herudover en enkeltmandsvirksomhed. Reelt er der kun 2 virksomheder, som indbetaler feriepenge til mig, og det er i småpenge i det samlede billede.


Det var ikke til at blive klog på, hvor meget der var indefrosset og dokumentationskravet virkede overvældende. Der skulle uploades lønsedler, ansættelseskontrakter m.v. Så på grund af det beskedne beløb, papirarbejdet og at en eventuel udbetaling alligevel ville ske til topskat, så har jeg valgt at lade dem forblive indefrosne. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det om knap 40 års tid.


Øget min ejerandel i Compara A/S

Compara er en byggerådgivningsvirksomhed med speciale i nyt tag, 1. sal og tilbygninger, som jeg er medejer af. Vi har haft rigtig travlt i år, og det har betydet, at virksomheden har haft midler til at købe 10% af sine egne aktier tilbage fra en tidligere medarbejder. Min ejerandel er derfor indirekte steget fra 21% til 23,1%.


2020 tegner til at blive det bedste år nogensinde. Jeg har været ansat/tilknyttet siden 2014, og i 2019 købte jeg 21% af virksomheden. Jeg har efterfølgende arbejdet meget med automatisering, og vi har taget nogle nedskrivninger og generelt lavet en del oprydning i 2018 og 2019 for at blive fuldstændig fit for fight.


Specielt CRM-systemet til at håndtere leads, kvalificere leads, kontakte leads, booke møder m.v. har jeg brugt meget tid på udvikle. Det er et system, som jeg har programmeret helt fra bunden. Det er fuldt ud integreret med vores website, vores eksterne telefonreception, med SMS- og mailfunktioner og meget andet. Det betyder, at vi er ekstremt effektive, hvad angår håndtering og kvalificering af kundehenvendelser ligesom kunderne har en oplevelse af, at vi kontakter dem hurtigt, seriøst og professionelt. Rigtig mange af virksomhedens funktioner er blevet automatiseret, så medarbejderne kan fokusere 100% på fakturerbart arbejde. Det giver en højere faktureringsgrad, men det betyder også, at vi kan være meget konkurrencedygtige på vores priser, da vi ikke har noget stort smørringslag i virksomheden.


CRM-system

System til kundehåndtering.


Herudover har corona også betydet, at selve branchen er vokset meget i år. Rigtig mange har ikke været på ferie, men har i stedet gået derhjemme og startet forskellige byggeprojekter på huset. Det har givet stor travlhed i byggebranchen, og det er ikke alle, som lige pludselig er gearet til en masse henvendelser. Mange private har oplevet, at de ikke fået svar, når de har kontaktet en entreprenør. Vi har haft processer og systemer til at kunne håndtere et øget antal henvendelserne og holdt samtidig et højt niveau. Det har helt sikkert været med til, at vi har kunne lande flere kunder.


Gennemført ADR-kursus som AMU

Jeg har taget ADR-kursus (vejtransport med farligt gods) som et komponent i forhold til min fyrværkeriuddannelse. Selve kurset kostede mig cirka 690 kroner, men da jeg er i AMU-målgruppen, har mit selskab fået VEU-godtgørelse på 4.600 kroner. Det betyder sådan set, at jeg får penge for at uddanne mig. VEU-godtgørelse og AMU-kurser har jeg skrevet om her.


Ejendomsinvestering

Jeg ejer 19 ejerlejligheder/huse, hvor jeg lejer de 18 ud og bor i et selv. Herudover ejer jeg en sommerhusgrund, et sommerhus i Lalandia og et lille garageanlæg.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Sag mod lejer der ikke vil flytte frivilligt

Sidste måned var 2 lejere i restance. Den ene fik betalt, og nu er der så kun en tilbage. Da det oprindelige påkrav blev sendt, indeholdt det poster, som ikke var gyldige, og det blev derfor afvist af fogedretten. Jeg har en gang før ophævet lejemålet for denne lejer, men da kommunen betalte hele lejerens restance, fik lejeren lov til at blive boende, mod at lejeren afholdt de omkostninger, jeg har haft til advokat og fogedgebyr. Det honorerede lejeren ikke, og jeg glemte at få dem fjernet fra påkravsskrivelsen. En dum fejl som byggede på min tillid til lejeren.


Derfor er der sendt nyt påkrav og ophævelse. Desværre tager det enormt lang tid for Fogedretten at behandle en sag, og det kan godt udfordre ens retsfølelse, at en person kan kidnappe ens ejendom på den måde uden effektive værktøjer til at få personen ud.


Frigivelse af beløb fra salg af ejerlejlighed

En del af beløbet fra salget af en ejerlejlighed, er blevet frigivet. Prisen endte på 462.500 kr. Da den er sambelånt med 8 andre lejligheder, tager realkreditinstituttet en portion af provenuet til at nedbringe det samlede lån. I det her tilfælde tager de 250.000 kr og et relaksationsgebyr på 3.500 kr.


Det pudsige er, at dengang ejerlejligheden skulle vurderes, kom der en – hvad skal man sige – konservativ vurdering og deraf lav låneudmåling. Nu er den samme lejlighed blevet skrivebordsvurderet i forbindelse med frasalget, og her udgør den tilsyneladende en stor sikkerhed for det samlede lån, hvorfor der kræves et relativt stort beløb fra provenuet til gældsnedbringelse. Det er en af ulemperne ved sambelåning.


Restgælden i de 9 lejligheder er på 1.934.272,70. Efter salget bliver den nedskrevet til 1.684.272,70 kroner – eller det som svarer til en belåning på 210.534 kroner per lejlighed. Det er min vurdering, at de 8 lejligheder i dag er belånt med 35-45% i forhold til deres reelle handelspris i dag.


Jeg har fået frigivet knap 186.000 kroner af salgssummen. Hovedparten er trukket ud for at nedbringe privat gæld.


Bestilt køkken fra Vordingborg Køkkenet

Den 1-værelses lejlighed, som jeg arbejder fra i dag, står p.t. uden køkken. Der er nu bestilt køkken fra Vordingborg Køkkenet, som ankommer i slutningen af oktober. Oprindeligt ønskede jeg et Ikea køkken, og fik også tegnet et hos dem. Da jeg forsøgte at bestille køkkenet, var der åbenbart 4 eller 5 mindre dele, som ikke kunne bestilles online, da de ikke var på lager. Da jeg forsøgte at kontakte kundeservice telefonisk, var der minimum 50 minutters ventetid i telefonen. Jeg sendte en kort mail, hvor jeg skrev, at jeg var nervøs for at bestille et køkken, hvor ikke alle dele var på lager. Jeg fik efterfølgende nogle ligegyldige standardreplikker om deres leveringspolitikker, som ikke hjalp mig overhovedet.


Den underbemandede og dårlige kundeservice hos Ikea, fik mig til at undersøge alternative muligheder. Vordingborg Køkkenet kunne matche prisen, og de leverede – modsat Ikea - også køkkenskabene samlede. Herudover kan man faktisk få fat på virksomheden, hvis der skulle opstå et problem.


Lejligheden er i øvrigt blevet udlejet per 1. december.


Køkken med rå murstensvæg

Den ene væg i det nye køkken. Selve køkkenet bliver monteret på den modsatte væg.


Tegning fra Vordingborg Køkkenet

Tegning af nyt køkken til 1-værelses lejlighed.


Renovering af garager

Renoveringen af garagerne skrider fremad. Der er isoleret gulv, fjernet væg, lavet dørhuller, pudset op i løbet af september. Alt det grove arbejde er nu klaret, så det er gips, strøm og malerarbejde, som oktober kommer til at stå på. Som nævnt ovenover, rykker jeg ud senest 1 december fra den lejlighed, som jeg i dag bruger som kontor. Der skulle garagerne gerne være færdige, så jeg kan bruge dem til kontor og videoproduktion.


Støbemix og armeringsnet

Støbemix og armeringsnet til nyt gulv.


Cement

Cement....


Jord

Bortkørsel af jord (m.v.).


Renovering og fremvisning af rækkehus

Vi er i gang med at renovere et rækkehus, som jeg netop har solgt. En af betingelserne for salget var, at jeg gjorde det udlejningsklart og fandt ny lejer. Der har været fremvisning, og der er er indgået en lejeaftale med et ungt par. Lejerne flytter ind 1 november, som også er overtagelsesdatoen.


Nyt gulv og maling

Massere af maling og nyt gulv til rækkehuset i Sakskøbing.


Sammenlægning af lejlighed

Offentlige monopoler er rigtig langsomme og besværlige. Sådan er det med Fogedretten, og det gælder naturligvis også Tinglysningsretten. Jeg kæmper stadigvæk med at få aflyst et pantebrev på 20.000 kroner, som blokerer for sammenlægningen af 2 ejerlejligheder, som jer ejer. Tinglysningsretten vil ikke acceptere, at ejerforeningens administrator kan aflyse det. Efter at brugt en del ressourcer på at identificere hvorfor, er vi kommet frem til, at der skal skal bruges nogle særlige blanketter, som ejerforeningens bestyrelse skal underskrive. Det er naturligvis med fyldepen, og de er kun gyldige, når de originale dokumenter er modtaget med post hos Tinglysningensretten.


Sommerhuset i Lalandia

Hele 2.314,75 har der været i lejeindtægt på sommerhuset i Lalandia. Huset også blevet gennemgået denne måned, og Lalandia har meddelt at mine to lænestole er blevet for slidte. Jeg kan dog nøjes med en, så Lalandia har sat en ny op og bortskaffet de to andre. Sammenlagt har jeg faktisk skulle betale ca. 1.300 kr denne måned, da lejeindtægten ikke kunne dække udgifter Oktober ser heldigvis ud til at blive noget bedre.


Lalandia indtjening

Kedelig afreningsnota fra Lalandia.


Aktier

Der er ikke sket det store. Jeg har 169.892,09 kr investeret i aktier.


Så kom vi til vejs ende. Tak fordi du læste med.





Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.