Sådan investerer du i spil og gambling-aktier

Investering i gambling-branchen

Investering i gambling-branchen

Investering i gambling-branchen - Vil du investere i gambling og spilaktier? Så læs dette blogindlæg. Jeg gennemgår det, som du skal vide.

Sådan investerer du i spil og gambling-aktier

Af

|

Udgivet for 5 år siden

|

Aktier

Tobak, alkohol, spil og våben er for de fleste forbundet med noget negativt, når det sættes i kontekst med aktieinvestering. Disse brancher gemmer dog på en del interessante selskaber, og det er noget, som jeg personligt er begyndt få en voksende interesse for.


I dette indlæg vil jeg dele mine tanker omkring investering i gambling/online casinoer mv. I lidt utraditionel stil vil jeg ikke komme ind på enkelte selskaber, men alene beskrive de faktorer, som jeg ville undersøge og sikre mig, inden jeg investerede i et selskab på et overordnet plan.


For god ordens skyld skal jeg nævne, at der er et link til en annoncør i blogindlægget.


Få styr på din egen etik og moral

Du skal naturligvis være 100% klar over, hvad det er, du investerer i. En del følger det investeringskompas, at så længe det er lovligt, så har de ikke nogen skrupler med det. Det er langt hen ad vejen også sådan, jeg har det, og jeg skal derfor ikke moralisere. Jeg laver dog altid mormor-testen, inden jeg går ind i noget. Det går i al sin enkelt ud for, at man skal kunne stå på mål for det man laver i forhold til ens mormor, sådan billedlig talt.


I forhold til gambling og spil, så har de fleste danskere et eller andet tilhørsforhold. Mange spiller Lotto+, oddser eller køber skrabelodder. Historisk set har det dog været gennem Danske Spil, der har haft monopol som spiludbyder i Danmark. Der har altså været et nationalt tilhørsforhold, og de har haft den PR-mæssige fordel, at hovedparten af overskuddet blev fordelt via udlodningsmidlerne til forskellige sportsklubber, foreninger mv. Det ændrede sig i 2010, hvor spillelovgivningen blev liberaliseret, og det har udløst en masse nye nationale som internationale aktører på det danske spillemarked.


Der er med andre ord store associationsmæssige forskelle på at købe en lørdagslotto i den lokale kiosk og så spille roulette på et online casino ejet af en international hedgefond. Det sidste opfattes noget mere negativt end det første, selvom begge ting principielt hører under paraplyen spil og gambling. Rouletten har i øvrigt også en væsentlig større payback til spilleren.


Pointen med dette afsnit er, at du skal gøre dig nogle grundige tanker om, hvad du investerer i ud fra et moralsk og etisk synspunkt. Det er lidt den samme udfordring, jeg har ifm. investering i billige lejligheder på Lolland. Det bliver for manges vedkommende automatisk opfattet som noget negativt, og jeg bliver uberettiget sat i bås med Låsby-Svendsen.


Nuværende og kommende lovgivning kan være en joker

I mange lande er gambling underlagt en eller anden form for lovgivning, der regulerer området i mere eller mindre grad. Lovgivning har det med at ændre sig i takt med tiderne, så der er ingen garanti for, at det, som er tilladt og lovligt i dag, også er det i morgen.


Der er også områder og lande, som har et mere eller mindre volatilt politisk system, hvor tingene kan svinge voldsomt. Det er også værd at have in mente.


Det er udefrakommende og ukontrollerbare påvirkninger, som kan have voldsomme konsekvenser for den enkelte virksomhed. Et godt eksempel på dette skete d. 15. april 2011, hvor USA slukkede for online-poker-branchen.


I Danmark har vi spillemyndighederne, som varetager den administrative opgave med spillelicenser. Lister med de licenserede danske onlinecasinoer kan ligeledes findes på en række forskellige websites.


Tilsvarende organer som Spillemyndigheden findes i mange andre lande, og det er en god idé at sætte sig ind i deres historik, hvilken påvirkning de har haft osv. Inden du køber dig ind i et selskab, bør du ligeledes have indblik i, hvor på kloden det er, at selskabet henter sin indtjening. Jeg vil være noget mere betænkelig ved en aktie, som er kraftigt eksponeret mod eksempelvis Kina eller Rusland. Ikke at det er en barriere, men jeg vil i høj grad se på nærmere på worst case scenarierne, risiko mv.


Pålagte skatter

Foruden direkte forbud kan der også blive pålagt særskatter på gevinster mv. Det kan selvsagt have en væsentlig indflydelse på overskudsgraden, hvis hovedparten af fortjenesten bliver beskattet væk.


Online casinoer har et homogent produkt målrettet specifikke nicher

Roulette er roulette. Blackjack er blackjack. Og så alligevel ikke. Det enkelte onlinecasino og spillested forsøger at differentiere sig til forskellige nicher. Der er nogen, som har en hygge-nygge indpakning, der appellerer til de enlige mødre, som sidder hjemme en lørdag aften og gerne vil hygge sig med en spillemaskiner, mens de ser Netflix. Andre igen sigter mod UFC-elskende unge mænd, som vil have et adrenalinfyldt spil onlinepoker.


Det vil være vigtigt for mig at vide hvilken målgruppe, der satses på. En del selskaber har flere forskellige online casinobrands, og det er naturligvis godt for differentieringen. I så fald handler det om at få kortlagt de enkelte brands og få indsigter bag disse.


Fordel med en enkel og efterprøvet forretningsmodel

Onlinecasinoer har en stor fordel i en velkendt og velafprøvet forretningsmodel. Kan du tiltrække kunder og få dem til at spille, så skal du nok tjene penge. Det sørger den bagvedliggende matematik i de enkelte spil for. Så konkurrencen handler grundlæggende om at skabe den bedste oplevelse, den bedste platform og det bedste software.


Jeg bruger selv Google Trends til at efterprøve interesser. Det er et rigtig godt værktøj til at give indblik i brancher og produkter over en tidsperiode. I Google Trends kan du altså se, hvor populære forskellige søgeord er over tid og i forhold til hinanden. Personligt er jeg stor tilhænger af at opnå et generelt branchekendskab og så efterfølgende undersøge de enkelte selskaber.


God fornøjelse med den videre research!





Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.