Køb af Dom Perignon & Flor De Pingus - Sådan gik december 2017

#1 Statusrapport (December 2017)

#1 Statusrapport (December 2017)

#1 Statusrapport (December 2017) - Min første statusrapport for december 2017. Der er investeret i champagne fra Louis Roederer og Dom Perignon.

Køb af Dom Perignon & Flor De Pingus - Sådan gik december 2017

Af

|

Udgivet for 7 år siden

|

Månedsrapporter

December nærmer sig sin afslutning, og det er dermed tid til en statusrapport. Da det er den første, kommer den samtidig til at danne fundament eller 0-punkt for de efterfølgende statusrapporter. For forståelsens skyld er rammerne for de enkelte investeringsområder beskrevet tydeligt og detaljeret i denne gang, men fremadrettet vil jeg undlade den del.


Ejendomsinvestering

Der har ingen nyerhvervelser været, og antallet af lejemål er derfor stadigvæk 9 med en samlet bogført værdi på kr 3.092.176,00. Der var en stor skattebetaling i slutningen af november, som gjorde et solidt indhug i likviditeten.


Få adgang til mit komplette kursus i ejendomsinvestering - Kun 2.500 kr

Vil du lære at investere i ejendomme? Jeg har samlet al min viden i et 12 timers online kursus. Du får adgang til over 100 videolektioner som tager dig fra A-Z inden for ejendomsinvestering.
Læs mere her


Jeg arbejder på at opbygge likviditeten igen, og jeg forventer derfor ikke at investere yderligere før engang til foråret. Der har været cirka 10 uopfordrede forespørgsler på ledige lejligheder, som jeg desværre ikke har kunne hjælpe med, da alt er udlejet. Der har ikke været reparationer, vedligeholdelse eller lignende. Facebook siden har rundet 724 likes.


Efteråret 2017 er primært gået med at få omdannet selskabet fra et iværksætterselskab (IVS) til et aktieselskab (A/S) med en bestyrelse. Generelt er der etableret en række tiltag, som gerne skulle sikre mere og billigere finansiering på den lange bane.


Aktier og valuta

Jeg er kontant med sølle kr 1.230 og har investeret samlet kr 141.688 i aktier og investeringsforeninger. Jeg har i december måned overført kr 500,00 til månedsopsparingen i Nordnet, og herudover er der overført 567 kroner til aktieporteføljen i form af indkomne renter og afdrag fra crowdlending. De 5 porteføljer ser sådan her ud:


Aktie/Værdipapir Antal Kurs Værdi
Portefølje A (SFM)
Fundamental Invest Stock Pick II Akk 36 stk kr 230,70 kr 8.305,20
Nordea Bank AB 41 stk kr 76,60 kr 3.140,60
Sparinvest INDEX DJSI World KL 28 stk kr 141,00 kr 3.948,00
Kontant - - kr 53,00
  kr 15.446,80
Portefølje B (Månedsopsparingen hos Nordnet)
Danske Inv Østeuropa, kl DKK d 7 stk kr 399,20 kr 2.794,40
db x-trackers MSCI EFM Africa TOP 50 16 stk kr 56,81 kr 908,96
Kontant - - kr 19,00
  kr 3.212,6
Portefølje C (CAO)
Topdanmark 148 stk kr 269,00 kr 39.812,00
Tryg 318 stk kr 155,4 kr 49.417,2
Veloxis Pharmaceoticals 2.441 stk kr 0,815 kr 1.989,42
Kontant - - kr 605,11
  kr 91.823,73
Portefølje D (CRP)
Almindelig Brand 145 stk kr 79,00 kr 11.455,00
TopDanmark 35 stk kr 269,00 kr 9.415,00
Kontant - - kr 461,30
  kr 21.331,30
Portefølje E (SBS)
TopDanmark 19 stk kr 269,00 kr 5.111,00
Tryg 38 stk kr 155,30 kr 5.901,40
Kontant - - kr 91,87
  kr 11.104,27

Som det ses, er porteføljerne domineret af forsikringsselskaberne Tryg, TopDanmark og Alm. Brand. Jeg lavede et solidt sektorskifte for et par måneder siden, hvor jeg flyttede mine investeringer fra bioteknologi til forsikringsbranchen. Der er et par gode udbytteaktier i mellem, hvor Tryg er sværvægteren.


Jeg har ikke lavet de store handler i december bortset fra Tryg, der er blevet solgt og genkøbt. Da de annoncerede købet af ALKA for 8,2 milliarder, forventede jeg, at kursen ville falde. Da kursen dagen efter steg til kr 157,00, så solgte jeg. Dagen efter kom faldet, og jeg købte igen til kr 153,00. Mit største fejlskud er Fundamental Invest Stock Pick II Akk, som jeg har tabt cirka 15% på.


Metaller (guld og sølv) og råvarer

Jeg har 45 ounze sølv og 10 g. guld opbevaret i en boks. Der er ikke sket bevægelser på den front, og med dagens kurser har de en samlet værdi på kr 7.307,35.


Crypto-valuta

Jeg har været on/off på Bitcoin igennem hele 2017. Sidst, jeg investerede, lå prisen på 2000 USD, og jeg solgte i kurs 6000 USD, da jeg ikke troede på yderligere stigninger. Jeg fik en rigtig god gevinst, men tog også grusomt fejl, da den eksploderede helt op til 20.000 USD. Den er sidenhen faldet tilbage til i skrivende stund 14.000 USD.


Jeg er for nuværende kun inde i en coin kaldet Polybius. Jeg har 48,55 polybius og kursen er 4,88 USD, så den samlede investering er på kr 1.480,76.


Crowdlending

Jeg har kun udlån hos Flex Funding, og p.t. har jeg låneandele for kr 12.481,69. Kontantsaldoen hos Flex Funding er på 0,44 kr., og der er p.t. 71,12 kr. i tilgodehavende renter. I starten af december fik jeg udbetalt kr. 767,06 i renter og afdrag, hvor de kr. 200,00 er geninvesteret i et nyt lån, der endnu ikke er fuldtegnet og kr. 567,00 er overført til en aktieportefølje, som beskrevet længere oppe.


Flex Funding har i øvrigt lanceret en række spændende nyheder i december. De har styrket medarbejderstaben og fået endnu en kapitalindsprøjtning. Jeg forventer derfor at geninvestere fremtidige renter og afdrag i kommende lån.


Investeringsvine

Champagne og Flor De Pingus
Nye indkøb til vinkælderen

Jeg har min egen vinkælder, hvor jeg opbevarer min vin. Overordnet kan vinen deles ind i 3 kategorier med en smugle overlap. Først og fremmest er der den vin, som vi serverer i forbindelse med fødselsdage, jul og andre arrangementer. Her køber jeg typisk et større antal flasker af den samme vin. Herudover er der vin indkøbt til hyggelige aftener, eller når der kommer gæster. Slutteligt er der den vin, som er købt ud fra et samle- eller investeringsperspektiv, og det er kun den, jeg berører i disse statusrapporter.


Der har været god tilgang til vinkælderen. Jeg har købt en flaske Flor De Pingus årgang 2003 (læs eventuelt mit indlæg om Flor De Pingus). Da jeg allerede havde en række af de nyere årgange liggende, var det nærliggende at slå til på denne. Herudover er 2009 årgangen for både Dom Perignon og Luis Roderer Cristal blevet frigivet, og jeg har derfor købt en flaske af hver. Jeg har brugt kr 2.480 på disse 3 flasker. Der er samlet investeret kr 19.491,00 i vin.


Det var alt for denne gang - jeg vender tilbage med en ny statusrapport i slutningen af januar.






Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022

FIRE

76%

EJENDOMME: 19 LEJEMÅl
AKTIER: 250.267,00 kr.
CROWDLENING: 94.456,00 kr.

35.500,00 kr.

overskud fra investeringer

marts 2022

35.500,00 kr.

Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)

Sådan investerer du i billige ejendomme

Jeg har lavet et +12 timers videokursus som gennemgår ALT, hvad jeg ved og har lært om ejendomsinvestering.