Jeg følger jævnligt med i den offentlige debat vedr. natur, miljø, dyrevelfærd mm., og i den forbindelse har jeg bemærket, at flere og flere detailkæder hægter sig på forskellige strømninger, der har medvind i befolkningen og blandt politikkerne. I den her artikel vil jeg kigge på to eksempler buræg og plastikposer.
Er buræg slemme i forhold til skrabe- og økoæg?
Flere og flere detailkæder og butikker fjerner buræg fra sortimentet, så der kun er skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg tilbage. Det virker umiddelbart til at være et fremskridt, da der har været meget negativ fokus på de forhold, som burhøns lever under. Jeg har set flere kreative illustrationer fremført på TV, der viser, hvor lidt plads burhøns har. Der har dog ikke været særlig meget opmærksomhed på produktionsvilkårene for de andre typer æg, og det er en skam. Skrabehøns går eksempelvis frit sammen i flokke på tusindvis, hvilket er meget fjernt fra deres naturlig flokstørrelse på 15 – 30 høns. I en mindre flok er der normalt også en hane, der holder styr på hønseflokken og det interne hierarki mellem hønerne.
Jeg har selv haft høns og har med selvsyn kunne konstatere, hvordan hakkeordenen rammer særligt de svage høns. Tæskene siver ned af i hierarkiet, og den høne, der lige har fået en omgang tæsk, har ingen kvaler med at kaste sig over en svagere høne straks bagefter. Det kan godt virke brutalt, men i små flokke fungerer sådan et hierarki godt i kombination med en hane. I kæmpe flokke er det en stor stresskatalysator for hønsene.
Dette understøttes blandt andet af Peter Sandøe, der er professor i bioetik og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd. Han har udtalt sig til denne artikel på TV2's hjemmeside.
”Peter Sandøe henviser til et engelsk studie fra 2010, der viste, at høner i de såkaldte berigede bure, som bruges i dag, havde langt færre alvorlige problemer end høner i andre produktionssystemer.
De havde for eksempel færre brækkede knogler, færre sår som følge af hak fra andre høner og lavere stress-niveau. Resultatet var, at langt færre burhøner døde undervejs i produktionsperioden.”
Og lidt længere nede i artiklen kan der også læses:
”Herhjemme viser de nyeste statistikker for dødelighed blandt høner, at den er lavest blandt burhøner.
I burene er det kun 3,6 procent af de indsatte høner, der dør, før de bliver slagtet, mens de fritgående høner har den højeste dødelighed - 13,8 procent. Det oplyser organisationen Landbrug og Fødevarer.”
Hvis man vil have konventionel ægproduktion i industrielle mængder og til de priser, som vi er vant til at betale i dag, så undgår man ikke at trække veksler på dyrevelfærden. Ud fra en ren objektiv betragtning er der ikke noget, som understøtter, at eksempelvis frilandshøns skulle have et mindre dårligt liv end burhøns – nok nærmere tværtimod, hvis man kigger på ovenstående undersøgelser. Jeg synes, at det er ærgerligt, at alle disse nuancer ikke finder frem til mediebilledet.
Irrationel tilgang til dyrevelfærd
Ovenstående er for mig et godt eksempel på, at en ellers fornuftig debat kan være præget af en mængde følelsesmæssig irrationalitet typisk ud fra et generelt uoplyst grundlag. Det er nemt for detailhandlen blot at ride med på bølgen, da de kan få positiv PR og også blive associeret som virksomhed med kant, der tilsyneladende sætter dyrevelfærd højere end deres egen bundlinje. Faktum er nok, at det økonomiske tab ved at fjerne buræg fra sortimentet er yderst begrænset - CSR-værdien alene overstiger sandsynligvis også det tab.
Skal vi fjerne plastikposer fra butikkerne?
Et andet miljømæssigt emne, der til stadig dukker op, er plastik i verdenshavene. Det bliver typisk beskrevet som store plastikøer, der driver rundt i oceanerne. Reelt drejer det sig om en masse plastik, der er blevet nedbrudt til små plastpartikler. Disse partikler flyttes med havstrømmene og dermed øges koncentrationen af plastpartikler i bestemte områder. Det er disse områder, der beskrives om flydende øer af plastik eller affaldsøer.
Plastik i naturen er et problem
Selvom der er tale om mikroskopiske partikler, så er der volumenmæssigt tale om millioner af tons plastik, som driver rundt. Nedbrydningen til mikroskopiske plastikstykker har heller ikke nogen miljømæssige fordele, da det bliver mere kompliceret at indsamle, og så ender det bare nemmere i fødekæden. De små havdyr indtager uheldigvis den mikroskopiske plastik, og da de er føde for større rovdyr, så arbejder plastikken sig op igennem fødekæden og helt ind i vores egen mad. Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at jeg absolut ikke forsøger at negligere problemet – tværtimod.
Som en konsekvens af problemerne med disse affaldsøer er der kommet en følelsesmæssig modvilje mod plastikposer. Plastikposer, der i øvrigt er pålagt afgifter gennem emballageafgiftsloven, og som masser af mennesker stadigvæk køber, fordi de ikke evner at tage indkøbsnet med hjemmefra, når de skal ned og handle. Plastikposer er godt på vej til at blive udpeget til synderen for den danske forureningsbyrde, men spørgsmålet er, om det reelt forholder sig sådan?
Indsamling af affald i Nykøbing F.
Jeg brugte et par timer på at samle affald en aften langs Brovejen i Nykøbing F. Det er en af de store indfaldsveje, og herudover ligger den parallelt med Guldborgsundcenteret. Guldborgsundcenteret er et butikscenter, der blandt andet huser Føtex, Burger King, Power og en lang række andre butikker. Resultatet blev 3 affaldssække med affald opsamlet langs vejen.
Herunder kan du se en lille fotocollage med kommentarer fra min tur:
To gange stødte jeg på cigaretter, som ikke var blevet slukket, inden de blev efterladt i naturen. Det er et held, at de ikke har antændt noget af det tørre græs.
Den første pose med affald er indsamlet
Desværre var dette ikke et usædvanligt syn.
Endnu en sæk med affald er indsamlet.
Et typisk problem er, at dem, som står for græsklipning, tilsyneladende ikke fjerner affald, før de går i gang. I stedet kører de hen over det og slår det til småstykker. Det forsvinder det altså ikke af.
Føtex i Nykøbing F., har en række flag til at stå foran deres varehus. Flagene er også oppe om natten og oplyst med en række projektører. Eller disse projektører er efterhånden så tilgroet, at der ikke kommer meget lys på flagene, men de får lov til at stå tændt alligevel.
Mange kvitteringer ender ikke i skraldespandene.
Det høje græs skjuler meget af affaldet, men det er der altså stadigvæk.
3 poser med affald og en masse dåser og flasker blev det til. En væsentlig del kan adresseres til den lokale Burger King.
Resultatet blev 3 store affaldssække med blandet affald. Herudover blev det til en mindre mængde flasker og dåser. I alt var der 3 konventionelle plastikposer, så det er ikke dem, der i min lille, uvidenskabelige undersøgelser udgør det store miljømæssige aftryk. Det, som jeg primært fandt, var:
-
Cigaretskodder (de ryger jo bare ud af bilvinduet)
Ispapir
Slikpapir
Tyggegummipapir
Mademballage fra Burger King
Sugerør
Sodvandskrus
Slush-ice kopper
Mademballage fra Quickfood i Føtex
Kvitteringer og boner
Det er altså særligt emballage relateret til produkter, der indtages umiddelbart efter indkøb, som jeg fandt. Så tror man på, at flere afgifter eller reguleringer kan løse problemet, så er det tilsyneladende her, man bør sætte ind. Eller man bør i hvert fald i højere grad undersøge problemet og analysere forskellige løsninger i stedet for bare at ride med på en eller anden strømning funderet i følelser.
Plastikposer i miljøet er givetvis et stort problem andre steder i verdenen, men i Danmark er min tese, at i forhold til så meget andet affald har vi ret godt styr på lige præcis den del.
Seneste blogindlæg
Min vej til Økonomisk uafhængighed - status per 1. marts 2022
FIRE
EJENDOMME: | 19 LEJEMÅl |
AKTIER: | 250.267,00 kr. |
CROWDLENING: | 94.456,00 kr. |
35.500,00 kr.
overskud fra investeringer
marts 2022
35.500,00 kr.
Der er 3 år, 4 måneder og 28 dage til jeg er økonomisk uafhængig (som 41-årig)