Bitcoin mining i Danmark, min egen maskine og hvad den tjener

Den gætter. Der er ingen ligning, der bliver løst: maskinen tager 80 bytes data, kører dem gennem SHA-256 (en hash funktion) to gange, kigger på resultatet, ændrer et tal og prøver igen, og ved den nuværende sværhedsgrad skal der i gennemsnit 5,42 × 10²³ gæt til, før nogen rammer plet. Den, der rammer, skriver en betaling til sig selv ind i blokken. Den betaling har aldrig været på en bitcoin: den begyndte på 50 i 2009 og er halveret fire gange siden, så den lige nu står på 3,125 bitcoin plus blokkens gebyrer. Halveringen sker for hver 210.000 blokke, senest den 20. april 2024, og det er den mekanisme, der gør, at der aldrig kommer flere end knap 21 millioner bitcoin. Og gør man det i en pool, som jeg gør, får man ikke hele beløbet, men sin andel af det. Hvor stor min andel har været, kan du se i listen længere oppe på siden, blok for blok.

En hundredmilliontedel af en bitcoin, altså 0,00000001 bitcoin. Med en bitcoin til 407.000 kr. er en satoshi 0,41 øre, så der går knap 250 satoshi på en krone. Den er opkaldt efter Satoshi Nakamoto, det navn bitcoins ophavsmand skrev under med, men navnet på enheden er ikke hans eget påfund: det blev foreslået af en bruger på bitcoinernes diskussionsforum i 2010 og hang bare ved.

Det hænger i øvrigt omvendt af, hvad de fleste tror. Bitcoin findes ikke inde i selve systemet. Alle beløb bliver regnet og skrevet ned i hele satoshi, og «en bitcoin» er bare 100 millioner af dem, sat op på skærmen med et komma. Der er ikke noget under en satoshi at dele op i, så hele beholdningen, de knap 21 millioner bitcoin, er 2,1 billiarder satoshi, hverken mere eller mindre.

Det er også den enhed, jeg tjener i. Oceans grænse for udbetaling på 0,01048576 bitcoin er præcis 1.048.576 satoshi, hvilket er 2 opløftet i 20. Det skæve tal er altså ikke skævt, det er rundt, bare i totalssystemet. En enkelt satoshi kan man til gengæld ikke sende: standardreglerne i Bitcoin Core afviser en betaling under 294 satoshi til en moderne adresse som «støv», fordi det ville koste mere i gebyr at bruge pengene igen, end de er værd.

En pool er en gruppe af folk (minere), der lægger deres gætteri sammen og deler udbetalingen. Jeg er med, fordi min maskine alene i gennemsnit ville skulle gætte i 73 år for at finde en blok. Poolen giver mig ikke et højere afkast, men et jævnt afkast. Den forventede indtjening pr. gæt er nøjagtig den samme hos enhver korrekt bygget pool. Jeg er hos Ocean, som står for at mine cirka 3,4 procent af blokkene, mens de tre største pools tilsammen står for 60,1 procent.

Maskinen sender løbende «shares» til poolen, altså gæt der er gode nok til at bevise, at den arbejder. Når poolen finder en blok, deles belønningen efter, hvor mange shares hver især har bidraget med. Det pudsige er, at maskinen laver præcis det samme hele tiden. Poolen siger: send mig hvert eneste gæt, der er bedre end den her forholdsvis lette grænse, så jeg kan se, at du arbejder. Bitcoinnetværket stiller nøjagtig samme krav, bare uendelig meget skrappere. Rammer maskinen netværkets krav, har den automatisk også ramt poolens, og så er det samme gæt på en gang både en kvittering og en rigtig blok. Maskinen ved ikke selv, om den lige har fundet en blok eller en kvittering, og det gør jeg heller ikke, før poolen siger til.

Jeg har ikke oprettet nogen konto. Jeg har skrevet min egen bitcoinadresse ind som brugernavn i maskinen, og det er hele tilmeldingen. Man skal være omhyggelig med sin bitcoinadresse, for Ocean skriver selv, at poolen ikke kontrollerer, om brugernavnet overhovedet er en gyldig bitcoinadresse. Taster man forkert, tjener man ingenting og kan ikke engang se sin egen statistik. Udbetaling sker først over 0,01048576 bitcoin, altså knap 4.300 kroner, og med det, min maskine tjener nu, er der omkring tre måneder til.

Indtil da ejer jeg dem ikke: Oceans egne vilkår siger «the underlying bitcoin remains OCEAN's, and you hold no property interest in, or claim to, any specific bitcoin». Jeg har altså et krav mod et selskab i Wyoming i tre måneder, før jeg har mine bitcoin i hånden.

For min maskine cirka 23 år. Den tjener knap 50 kr. i døgnet, og det præcise tal står oppe på siden, mens en bitcoin koster 407.000 kr. Undervejs ville den have brugt cirka 710.000 kWh strøm, som ved dansk husholdningspris koster omkring 1,2 millioner kroner, altså næsten tre gange mere, end den bitcoin er værd.

Nej, ikke med de bitcoin- og elpriser vi har i 2026. Min maskine går i nul ved en elpris på 0,578 kr./kWh, og en dansk husholdning betalte 1,66 kr./kWh i juni 2026, altså næsten tre gange for meget. Det bliver til 91,20 kr. i tab i døgnet og 33.284 kr. om året.

Så hvorfor gør jeg det alligevel? Fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg får driftserfaring ud af det, som jeg sikkert kan bruge til noget andet en dag. Jeg kan nørde med det, og det interesserer mig. Og så har jeg tilfældigvis et sted, hvor varmen kan bruges.

Det er i øvrigt ikke det eneste, som kører herhjemme. Jeg har en kasseret gamer-computer stående, som kører med Asteroids@home og Einstein@home døgnet rundt. Den første regner på lyskurver fra teleskoper og bygger 3D-modeller af asteroider for Astronomisk Institut ved Karlsuniversitetet i Prag. Den anden leder efter neutronstjerner i data fra blandt andet Fermi-satellitten.

Maskinen koster omkring 1.849 USD ny, altså cirka 12.000 kr., og oven i det kommer en eventuel elinstallation, som en autoriseret elinstallatør skal lave. Maskinen skal kunne trække 3.500 watt kontinuerligt, så en dedikeret stikkontakt på 230 volt bag en 16 ampere sikring er minimumskravet. Der findes også mindre maskiner, som kræver mindre, men de tjener også mindre. Vil du prøve det af i mindre skala, så er en Bitaxe et godt bud.

Mig bekendt kan man ikke. Jeg har ikke kunnet finde en dansk butik, der sælger minemaskiner, og jeg tror ikke, det er en tilfældighed. Branchen er for lille herhjemme, og teknologien flytter sig så hurtigt, at en maskine taber værdi, mens den står på hylden. Skal man handle med den slags hardware, kræver det en omsætning, der er større end den, danske kunder kan bære.

Min egen har jeg købt hos Mineshop, et irsk firma i Dundalk, der har solgt minemaskiner siden 2016. De sender fra deres eget lager inde i EU med DHL eller UPS, så der er ingen told og ingen importmoms, og du har de almindelige EU-forbrugerrettigheder. Det gik uproblematisk hos mig. Maskinen kom som aftalt og har kørt siden. Vil du se, hvordan det er gået for andre, ligger deres anmeldelser på Trustpilot. Bedømmelsen står også i boksen længere oppe på siden, hvor den bliver hentet forfra hvert døgn.

Jeg får 3 procent i henvisningskommission hos Mineshop, og til gengæld får du selv 2 procent med min rabatkode BLUELOBSTER.DK. Se maskinerne hos Mineshop.

Så følger min indtjening med, næsten en til en. Tallet hedder hashprice, altså hvad markedet betaler pr. TH pr. døgn, og det styres først og fremmest af bitcoinkursen. Det er faldet 89,0 procent på fem år og 43,7 procent på et år, men det er ikke en lige linje nedad: det steg 19 procent i 2025. Halveringen i april 2024 halverede det bogstaveligt talt over natten, mens strømregningen stod stille. Markedsprisen faldt fra 107,12 til 54,60 dollars pr. petahash i døgnet. En petahash i sekundet er 1.000 TH/s, altså godt fire maskiner som min. Lige nu skrumper netværket i øvrigt. Sværhedsgraden er 19,1 procent under toppen fra oktober 2025, fordi folk slukker maskiner.

Fysisk 5 til 7 år, og der kører stadig maskiner fra 2016 rundt omkring. Ud fra et økonomisk rationale holder den 3 til 5 år, så kommer der en ny generation, som laver samme arbejde for færre watt.

Din egen computer, dit grafikkort og din telefon kan du godt glemme. Forskellen på en specialbygget minemaskine og en almindelig CPU er over 100.000 gange på bitcoin, og det indhenter du ikke ved at lade den køre om natten. Vil du prøve det af, findes der til gengæld en lille åben maskine, en Bitaxe, som kører på wifi uden nogen computer og hverken larmer eller fylder. Den bruger præcis samme slags chip som min: min har 195 af dem, en Bitaxe Gamma har en, hvilket giver cirka 1,2 TH/s mod mine 234. Du skal bare vide, hvad du køber, for solo er der i gennemsnit 13.216 år til en blok med den. Se det som en lodseddel.

Ja, meget. Bitmains egen manual angiver 76 dBA, og de skriver selv, at støjen er højest, når blæseren kører for fuld kraft, hvilket er præcis det, den gør i et varmt rum.

Her kan du høre den. Skru op.

Nej, den skal ud i et skur eller en kælder. Den larmer som en industristøvsuger og laver en masse varme.

Ingenting. Processen er hukommelsesløs, så maskinen mister ikke noget «fremskridt». Den var ikke tættere på en blok i går, end den er i dag. Og jeg mister ikke det arbejde, maskinen allerede har lavet. Når Ocean finder en blok, betaler de ikke kun for arbejdet lige inden. De kigger tilbage over de sidste otte blokkes arbejde og deler ud efter det. Så står min maskine stille i et døgn, ligger mit tidligere arbejde stadig i det vindue, og jeg får stadig andel i de blokke, poolen finder imens. Bliver den stående længe nok, skubber de andres nyere arbejde mit ud, og så skal jeg bygge mig op igen.

Stort set al strømmen bliver til varme, det er rigtigt, men det er den forkerte sammenligning. En varmepumpe med SCOP 3,5 giver dig 3,5 kWh varme for 1 kWh strøm, mens mineren giver dig 1 kWh varme plus lidt bitcoin, og regnet igennem er varmepumpens bonus cirka 6,3 gange større. Jeg bruger selv varmen fra min miner til at opvarme mit lager og værksted.

SHA-256 er en hashfunktion. Man hælder data ind i den ene ende, og ud kommer 256 bit, altså 64 tegn. Den tilskrives den amerikanske efterretningstjeneste NSA og blev udgivet som amerikansk standard af NIST den 1. august 2002, seks år før bitcoin fandtes. Den var lavet til digitale signaturer og certifikater, ikke til penge, og den sidder stadig i det meste af den software, du bruger hver dag.

Bitcoin bruger den, fordi den kan tre ting på én gang. De samme data giver altid det samme resultat. Ændrer man ét eneste tegn, kommer der et helt nyt resultat, som ikke ligner det gamle det mindste. Og der findes ingen vej tilbage, så man kan ikke regne fra resultatet til det, der gik ind.

Netop det sidste er hele forretningen. Min maskine kan ikke regne sig frem til det rigtige svar. Den kan kun prøve sig frem, og derfor er arbejdet rigtigt arbejde, som koster rigtig strøm, og som ingen kan snyde sig uden om.

Bitcoin kører i øvrigt blokhovedet gennem SHA-256 to gange i træk. Satoshi skrev aldrig hvorfor. Den gængse forklaring er, at det beskytter mod et angreb, hvor man forlænger data bagfra, men den passer dårligt på et blokhoved, der altid fylder præcis det samme.

Det er det, der kommer ud af hashfunktionen, og det fylder altid nøjagtig det samme. De tre bogstaver «hej» giver en hashværdi, der begynder med 9c478bf6, og «Hej» med stort H giver 20ac4eea. Samme ord, ét bogstav i en anden størrelse, og de to resultater har ingenting med hinanden at gøre. Prøver du selv efter, skal du huske at holde linjeskiftet ude, ellers hasher du noget andet, end du tror. Hele Bibelen ville give et resultat af præcis samme længde, altså 64 tegn.

Det er den egenskab, kæden hviler på. En blok fylder halvanden til to megabyte, men dens hashværdi fylder 32 byte, og retter nogen så meget som et komma i en gammel blok, skifter hashværdien, og så passer den ikke længere med den næste blok. Man kan altså kontrollere sytten års regnskab uden at læse det.

Hashrate er antal gæt i sekundet. Min maskine laver 234 TH/s, hvor TH står for terahash, altså tusind milliarder. Den prøver 234 billioner gange i sekundet, og den har gjort det uafbrudt, siden jeg tændte den.

Hele netværket lå i begyndelsen af august 2026 på cirka 925 EH/s, og det tal skal tages for det, det er. Da jeg slog efter den 7. august, gav fire forskellige tjenester alt fra godt 800 til godt 1.000 EH/s samme dag. Et exahash er en million terahash, så alle verdens minemaskiner tilsammen gætter knap fire millioner gange hurtigere end min ene. Det er det forhold, der afgør min indtjening, og ikke andet. Min andel af verdens gætteri er min andel af det, der bliver delt ud.

Netværkets hashrate står i øvrigt ikke skrevet nogen steder, og ingen tæller gættene. Tallet er et skøn, som regnes baglæns ud fra, hvor hurtigt blokkene bliver fundet i forhold til sværhedsgraden. Derfor hopper det op og ned fra dag til dag, uden at der er sket noget som helst ude i virkeligheden.

En blok er en side i regnskabsbogen. Der står en liste over betalinger, et tidsstempel, den sværhedsgrad, der gjaldt, det tal, maskinen gættede sig frem til, og lige i begyndelsen hashværdien af den forrige blok. Det sidste er hele pointen. Hver blok peger bagud på den, der kom før, og det er derfor, det hedder en kæde.

Vil man lave om på en gammel betaling, skifter den bloks hashværdi, og så passer den ikke med den næste, og den næste igen. Man skal altså mine hele rækken forfra og samtidig gøre det hurtigere end alle andre tilsammen. Det er ikke forbudt. Det er bare for dyrt.

Der kommer en ny blok cirka hvert tiende minut. I begyndelsen af august 2026 passerede vi blok 961.471, og der kommer omkring 144 til hver dag. Den første blev lavet i januar 2009. De ligger der alle sammen endnu, og du kan slå dem op selv.

I begyndelsen af august 2026, ved blok 961.471, var der minet cirka 20,07 millioner. Der kan aldrig blive flere end knap 21 millioner, så der er omkring 930.000 tilbage at hente, altså under fem procent af det hele. Og de bliver hentet langsommere og langsommere.

Tallet er ikke et skøn, man kan regne det ud på et stykke papir. De første 210.000 blokke gav 50 bitcoin stykket, de næste 210.000 gav 25, og sådan er det blevet ved. Vi er inde i den femte periode, hvor der gives 3,125 pr. blok, og det er den, min maskine graver i.

Man skal så trække alt det fra, som ingen kan komme til længere. Analysehuset Chainalysis opgjorde i juni 2020, at cirka en femtedel af alle bitcoin, altså omkring 3,7 millioner, ikke havde flyttet sig i fem år eller mere, og de regner dem for tabt. Det er heller ikke bevist, at nøglerne er væk, og de skriver selv, at nogle af dem kan dukke op igen. De tæller stadig med i de 20 millioner.

Fordi Satoshi skrev det ind i programmet fra første dag, og fordi ingen siden har kunnet få lov at ændre det. De 21 millioner er ikke engang et tal, der er valgt direkte. Det falder ud af to andre valg, nemlig at der kommer en blok hvert tiende minut, og at belønningen halveres for hver 210.000 blokke. Lægger man den række sammen, til den ender, får man 20.999.999,9769 bitcoin. Den sidste bliver minet omkring år 2140.

Grænsen holder, fordi den ikke er et løfte, men en regel, hver eneste node på nettet kontrollerer selv. Betaler en miner sig selv for meget, bliver blokken smidt væk af alle andre, og så har den miner brugt strøm på ingenting. Der er ikke nogen at klage til, og der er ikke nogen, der kan trykke flere.

Hvorfor det lige blev 21 millioner, har Satoshi selv svaret på to gange, og det andet svar var meget kortere end det første. I en mail fra april 2009 kalder han det et kvalificeret gæt og skriver, at han ville have et tal, der ville give priser, som lignede dem, folk kender, hvis bitcoin en dag blev brugt til en del af verdens handel. Godt halvandet år senere, i december 2010, blev det til en enkelt sætning om, at det var et kvalificeret gæt, og at regnestykket gav runde tal.

Min indtægt halveres fra det ene minut til det næste, og min elregning gør ikke. Det er hele historien, set fra en maskine. Halveringen sker for hver 210.000 blokke, altså cirka hvert fjerde år, og den skete sidst den 20. april 2024, hvor belønningen faldt fra 6,25 til 3,125 bitcoin.

Den næste sker ved blok 1.050.000. I begyndelsen af august 2026 manglede der cirka 88.500 blokke, og med ti minutter i gennemsnit lander den engang i foråret 2028. Så skal alle maskiner klare sig med det halve, og de dårligste bliver slukket. Det er sådan, sværhedsgraden falder bagefter, og de tilbageværende får en større bid.

Om kursen så stiger, ved jeg ikke, og det gør de andre heller ikke. Det, jeg ved med sikkerhed, er den ene halvdel af regnestykket, nemlig at der kommer færre bitcoin ud af det samme arbejde.

Det ved ingen. Navnet er det, bitcoins ophavsmand skrev under med, da hvidbogen blev sendt ud på en mailliste den 31. oktober 2008. Der er ingen, der ved, om det er en person eller flere, en mand eller en kvinde, og hvor i verden vedkommende sad.

Satoshi skrev med i to år, rettede fejl, svarede på spørgsmål i forummet og lagde så pennen. Det sidste opslag i forummet er fra december 2010, og den sidste kendte mail er fra april 2011. Der ligger anslået 1,1 millioner bitcoin på adresser, der ser ud til at være Satoshis egne, og stort set ingen af dem er nogensinde blevet rørt. Ved kursen den 7. august 2026, hvor en bitcoin kostede knap 420.000 kroner, er det omkring 460 milliarder kroner, som ligger fuldstændig stille.

Flere er blevet udpeget gennem årene, og et par stykker har selv sagt, at de var ham. Ingen af dem har gjort det ene, der ville afgøre sagen, nemlig at flytte en af de mønter eller underskrive en besked med nøglen. Indtil det sker, er svaret det samme. Det ved ingen.

Af nøjagtig samme grund som alt andet. Fordi nogen vil give noget for den. Der står ingen guldbarre bag, der er ingen stat, der garanterer noget, og der er ingen virksomhed, der tjener penge og betaler udbytte. Det, der er, er et udbud, ingen kan lave om på, og en efterspørgsel, der svinger voldsomt.

Min maskine siger dog noget om gulvet. Ved 1,66 kr./kWh og en kurs omkring 420.000 kroner, altså det, der gjaldt i begyndelsen af august 2026, koster det mig 91 kroner om dagen i tab at lave bitcoin, og på verdensplan bliver der brugt strøm for milliarder på det hver eneste dag. Falder kursen langt nok under, hvad det koster at producere, slukker minerne, sværhedsgraden falder, og produktionen bliver billigere igen. Det er ikke en garanti for nogen bundpris, men det er en mekanisme, der ikke findes bag ret mange andre ting, der handles.

Og så er der den anden halvdel, som jeg ikke kan regne på. Folk vil have den, fordi der ikke kan laves flere. Det er en aftale mellem fremmede om, at knaphed er noget værd, og den aftale har holdt i sytten år. Det er ikke det samme som, at den holder i sytten år mere.

Reglerne står i det program, alle kører. Vil man ændre dem, skal man overbevise nok folk om at installere en ny udgave, og gør de ikke det, sker der ingenting. Der er ingen direktion, ingen generalforsamling og ingen at ringe til.

Det blev prøvet af i 2017, hvor 58 selskaber bag 83 procent af regnekraften skrev under på at gøre blokkene større. Almindelige brugere, der kørte deres egen node, ville ikke, og de vandt. Forsøget blev aflyst i november 2017, uden at en eneste blok blev lavet efter de nye regler. En anden gruppe var tre måneder tidligere gået sin egen vej med en selvstændig valuta, og den lavede i august 2026 typisk mellem 10.000 og 15.000 betalinger i døgnet mod bitcoins godt 640.000.

Så min maskine bestemmer ikke noget som helst. Den må gætte lige så tosset, den vil, men skriver den noget i en blok, som ikke følger reglerne, smider alle andre den væk.

Ikke i dag, og ikke der, hvor de fleste tror. SHA-256, altså den del, min maskine arbejder med, er den mindst udsatte. En kvantecomputer kan i teorien gøre den slags søgning hurtigere, men kun kvadratisk hurtigere, og det svarer nærmest til at halvere en nøglelængde.

Det udsatte er nøglerne, altså den signatur, du skriver under en betaling med. Den bygger på en anden slags matematik, hvor en kvantecomputer i teorien kan regne den hemmelige nøgle ud af den offentlige. Der findes en algoritme til det fra 1994, og problemet er kendt. Det, der mangler, er en maskine, der kan køre den. Hvor stor den skal være, er forskerne dybt uenige om. De skøn, der er offentliggjort, spænder fra en halv million fysiske qubits og helt op til over 300 millioner, alt efter, hvor hurtigt angrebet skal gå. De største gate-baserede kvantecomputere, der fandtes i 2026, havde omkring tusind. Der er altså mindst 500 gange, og efter de forsigtige skøn flere hundrede tusinde gange, op til det, der skal bruges.

Det praktiske råd er derfor gammelt og kedeligt. Genbrug ikke en adresse, du har sendt penge fra, for det er der, den offentlige nøgle ligger fremme. På de nyeste adresser, dem, der begynder med bc1p, ligger nøglen dog fremme fra begyndelsen, så der hjælper rådet ikke. Og hold øje med, at der bliver arbejdet på nye signaturtyper, som kan skiftes ind, længe før nogen har hardwaren.

Ingen ved det præcist, fordi der ikke findes noget register over maskinerne. Man kan til gengæld regne baglæns, og det er min maskine et fint udgangspunkt for. Den bruger 15 watt pr. terahash. Hele netværket lavede i begyndelsen af august 2026 cirka 925 EH/s, og var alle maskiner lige så nye som min, ville det svare til knap 14 gigawatt, altså omkring 120 TWh om året. Men de er ikke lige så nye, og der kører masser af ældre maskiner rundt omkring. Sætter jeg gennemsnittet til 25 watt pr. terahash, og det er mit eget skøn og ikke en måling, ender jeg omkring 200 TWh. Hele Danmarks bruttoelforbrug var til sammenligning 40,5 TWh i 2025, så det er cirka fem gange så meget som et helt land.

Nej, og det er nærmest det modsatte. Hver eneste betaling siden 2009 ligger offentligt tilgængelig, og hvem som helst kan slå enhver adresse op og se, hvad der er gået ind og ud, og hvornår. Prøv det med min. Der står ikke noget navn på, men der står alt andet.

Det, der beskytter dig, er alene, at adressen ikke har et navn klistret på. Den kobling laver du selv, første gang du køber på en børs med MitID, sender til en netbutik med din leveringsadresse eller lægger adressen på nettet. Fra det øjeblik kan hele historikken læses bagud, også det, der skete, før nogen vidste, hvem du var.

Der findes hele firmaer, der lever af at følge de spor for politi og skattemyndigheder, og kryptoselskaber er ligesom banker pålagt at kende deres kunder. Siden den 1. januar 2026 skal de også indberette kundernes handler til skattemyndighederne.

Det er den streng, du får penge sendt til, og den er regnet ud fra din offentlige nøgle. De moderne af slagsen begynder med bc1 og er 42 eller 62 tegn lange, alt efter typen, mens de gamle begynder med 1 eller 3. Bag hver adresse ligger en hemmelig nøgle, som kun du har, og som er den eneste måde at flytte pengene videre på.

En adresse er ikke en konto. Den er ikke oprettet nogen steder, ingen har godkendt den, og der findes ikke noget selskab, der har den i et kartotek. Man kan lave milliarder af dem på sin egen telefon uden at spørge nogen, og de fleste programmer laver en ny til hver betaling.

Min egen adresse er i øvrigt hele mit kundeforhold hos poolen. Jeg har skrevet den ind som brugernavn i maskinen, og det var hele tilmeldingen. Så vær omhyggelig, når du taster. De moderne adresser har en indbygget kontrol, som fanger tastefejl, men rammer du ved et uheld en anden gyldig adresse, er pengene væk, og der er ingen at ringe til.

Ja, og det er sådan, næsten alle gør det. En bitcoin kan deles i 100 millioner satoshi, og du kan lige så godt eje 0,001 som en hel. Det er præcis lige så meningsfuldt som at eje 30 kroner uden at eje en hundredekroneseddel.

Faktisk er det omvendt af, hvad de fleste tror. Inde i systemet findes «en bitcoin» slet ikke. Alt bliver regnet i hele satoshi, og en bitcoin er bare 100 millioner af dem, sat op på skærmen med et komma.

Det, der begrænser dig, er ikke bitcoin, men det sted, du handler. Nogle steder kan man købe for ti kroner, andre steder skal der mere til, og alle tager gebyr, som gør meget små handler dumme.

Ja. Med dagens kurs på 407.000 kr., som hentes automatisk her på siden, får du omkring knap 250 satoshi for hver krone, så tusind kroner er en pæn bunke satoshi og en meget lille brøkdel af en bitcoin. Der er ingen nedre grænse i selve bitcoin.

Det, du skal kigge på ved små beløb, er gebyret. Tager en børs halvanden procent, ryger der 15 kroner af tusinde, og skal de senere ud igen, kommer der et gebyr mere. Køber du for tusind kroner ad gangen hver måned, betaler du altså den slags to gange på hver eneste rate.

Og husk, at et køb for tusind kroner også er en post, du skal kunne gøre rede for over for Skat den dag, du sælger. Det arbejde er lige stort, uanset om beløbet er stort eller lille.

Der er tre veje, og de er ikke det samme. Du kan handle på en kryptobørs, hvor du får rigtige bitcoin, som du kan flytte til din egen wallet. Du kan bruge en app eller en bank, der tilbyder køb af krypto inde i appen, hvor du som regel ikke kan flytte dem ud. Eller du kan købe et værdipapir, der følger kursen, og så ejer du ikke bitcoin, men et krav mod udstederen.

Jeg anbefaler ikke noget bestemt sted, og jeg har ingen aftaler med nogen børs eller sammenligningsside. Vær til gengæld opmærksom på, at en del af de danske sider, der sammenligner børser, tjener penge på at sende dig videre. Kig efter, om der står noget om partnerlinks eller provision, tit nede i bunden med småt. Står der ikke noget som helst om, hvordan siden tjener penge, er det i sig selv en oplysning.

Det, jeg vil sige, er, hvad du skal se efter. Om selskabet har tilladelse efter EU-forordningen MiCA, hvad der sker med dine bitcoin, hvis firmaet går ned, om du kan trække dem ud til din egen adresse, og hvad det koster begge veje. Jeg har i øvrigt aldrig købt en bitcoin. Mine kommer fra maskinen. Det, jeg ellers har lagt penge i af krypto, står samlet under bitcoin og krypto.

Det kommer an på, hvor du spørger, og forskellen er ikke en detalje.

Hos Nordnet, Danske Bank og Nordea køber du ikke bitcoin. Du køber et børsnoteret værdipapir, altså et certifikat eller en ETP, som er udstedt af et selskab, der lover at følge bitcoinkursen. Nordnet skriver det selv lige ud, nemlig at du ikke ejer selve kryptovalutaen. De fleste af papirerne er ganske vist dækket af rigtige bitcoin, som udstederen har liggende i depot, men du har stadig en risiko på udstederen, som du ikke har, når mønterne ligger på din egen adresse. Du kan ikke trække papiret ud til din egen adresse, og du kan ikke sende det til nogen. Til gengæld ligger det inde i det depot, du kender.

Lunar er til gengæld en dansk bank, hvor du i appen køber rigtige bitcoin. De ligger bare hos banken, ikke hos dig, så du kan ikke flytte dem ud til din egen adresse. Det er en tredje mellemting, og den skal man kende, før man tror, man har gjort det ene eller det andet.

Beskatningen er heller ikke den samme som ved bitcoin købt på en børs, og reglerne for den slags papirer er et kapitel for sig. Spørg om det, før du køber, ikke bagefter.

Du sender dine bitcoin ind til en børs, sælger dem til kroner eller euro og beder derefter om at få pengene overført til din bankkonto. Der er ingen genvej udenom, medmindre du sælger til en anden privatperson, og det skal du kun gøre, hvis du er meget sikker på, hvad du laver.

Der er tre steder, det koster. Selve overførslen ind til børsen koster et netværksgebyr. Selve salget koster et handelsgebyr. Og udbetalingen til banken kan koste igen, især hvis pengene skal veksles fra euro til kroner undervejs.

Regn med, at din bank kan finde på at spørge, hvor pengene kommer fra. Det er ikke mistænkeliggørelse, det er hvidvaskreglerne, og svaret er meget nemmere at give, hvis du har gemt kvitteringerne fra dine køb hele vejen. Jeg har ikke selv prøvet det endnu. Der er cirka tre måneder til min første udbetaling fra poolen.

Selve salget er øjeblikkeligt. Det er alt det andet, der tager tid.

Overførslen ind til børsen skal bekræftes af netværket, og der går normalt fra ti minutter til en times tid, alt efter, hvor meget du betaler i gebyr, og hvor mange bekræftelser børsen kræver. Der er ingen garanti for hverken et minimum eller et maksimum. Selve bankoverførslen skal efter loven være fremme hos modtagerens bank senest den følgende arbejdsdag, og for enkelte typer betalinger inden for EU er fristen længere, men børsen skal først behandle udbetalingen, og det er dér, den ekstra dag som regel går. Sælger du fredag aften, skal du regne med at have pengene i begyndelsen af næste uge.

Der er en fælde ved førstegangssalg. Mange børser kræver, at din identitet er fuldt godkendt, før de udbetaler, og de sætter en grænse, der er lavere, end folk regner med. Få det på plads i god tid, ikke den dag, du har brug for pengene.

Så er de væk. Der er ingen glemt-kode-knap, ingen support, ingen bank og ingen myndighed, der kan hjælpe. Mønterne bliver liggende på adressen, alle kan se dem, og ingen kan røre dem.

Det er ikke en teoretisk risiko. Chainalysis opgjorde i juni 2020, at omkring 3,7 millioner bitcoin ikke havde rørt sig i fem år eller mere, og den mest omtalte historie er briten, hvis harddisk endte på lossepladsen, og som i årevis kæmpede for at få lov at grave den op. Det var ikke engang ham selv, der smed den ud. Ifølge dommen kørte hans daværende partner posen på lossepladsen i 2013, mens han sov.

Han tabte i retten i januar 2025, fik ifølge britisk fagpresse nej til at anke i marts, og kommunen oplyste i februar 2025, at lossepladsen ventes lukket i løbet af regnskabsåret. Det er også derfor, folk skriver den række ord, en wallet giver dem ved oprettelsen, ned på papir og lægger den et sikkert sted. Den række ord er nøglerne. Der er ikke andet.

Har du derimod dine bitcoin liggende hos en børs, er det omvendt. Der kan du få nulstillet din adgangskode, fordi det ikke er dine nøgler, det er deres. Til gengæld er du så afhængig af, at firmaet består. Man vælger reelt mellem to slags risiko, og der findes ikke en tredje.

Ja. Jeg har til gode at høre om det opkald, der viste sig at være ægte.

Politiet og MobilePay advarer begge om mønsteret. Nogen ringer og udgiver sig for at være banken, politiet eller MobilePay, siger, at nogen misbruger din konto, og beder dig bekræfte noget. Bitcoin-udgaven lyder på, at der er trukket et beløb til bitcoin, og at du skal bekræfte noget for at stoppe det. Det er hele nummeret. Der er intet træk, og formålet er at få dig til at godkende med MitID eller åbne din netbank, mens de kigger med. Derefter tømmes kontoen for rigtige penge. Bitcoin er kun med, fordi ordet skaber panik.

Reglen er den samme, uanset hvem der ringer. Din bank, MobilePay og politiet beder dig aldrig om at godkende med MitID over telefonen, og de beder dig aldrig om at flytte penge til en sikker konto. Læg på, og ring selv op på det nummer, der står bag på dit kort. Bliv ikke i røret, og bliv ikke flov over at have været i tvivl. De er dygtige til det her, og de ringer i massevis. Alene Nordjyllands Politi fortalte i december 2025 om 20 til 30 anmeldelser om dagen i deres egen kreds.

Nummeret findes også som en annonce i stedet for et opkald, hvor en robot skal gøre dig rig af sig selv. Jeg har taget den slags fra hinanden i Bliv millionær med bitcoin-kode systemet.

Jeg har ikke kunnet finde en eneste, og der findes ingen myndighedsopgørelse at slå efter i. Der har været nogle få opstillet gennem årene, og de er forsvundet igen. Med EU-forordningen MiCA skal den slags tjenester have tilladelse fra et finanstilsyn, og det er tungt at leve op til for en automat i et indkøbscenter.

Det er heller ikke noget tab. De steder i udlandet, hvor de findes, er de kendt for gebyrer, der er mange gange højere end på en almindelig børs. En amerikansk centralbankanalyse fra 2023 fandt en median omkring 16 procent på automaterne mod under 2 procent online. Til gengæld er automaterne populære blandt svindlere, der får ofre til at indbetale kontanter i dem, netop fordi pengene ikke kan kaldes tilbage bagefter.

Ja. Det er fuldt lovligt at eje, købe, sælge og mine bitcoin i Danmark. Det er ingen gråzone.

Bitcoin er bare ikke penge i lovens forstand. Det er ikke et lovligt betalingsmiddel, så ingen er forpligtet til at tage imod dem, og der er hverken indskydergaranti eller nogen anden sikkerhed bag. Går det galt, er der ingen at gå til.

Til gengæld er der pligter. Gevinster skal du selv skrive på årsopgørelsen, i rubrik 20, og tab i rubrik 58. Og de selskaber, der handler krypto for dig, skal have tilladelse efter EU-reglerne og skal kende deres kunder. Lovligt og uden konsekvenser er to forskellige ting.

Jeg er hverken revisor eller rådgiver, så tag det her som et fingerpeg og ikke som et svar. Hovedreglen er, at almindelige folks køb af bitcoin bliver anset for spekulation, og at gevinsten så beskattes som personlig indkomst det år, du sælger. En kursstigning på dine bitcoin udløser ikke i sig selv skat, det gør salget. Bemærk, at det gælder bitcoin. For visse stablecoins skal du efter Skats egen vejledning gøre op hvert år, også uden at have solgt.

Fælden er, at det ikke er symmetrisk, og den rammer allerede inden for det samme år. Gevinst og tab skal oplyses hver for sig, i rubrik 20 og rubrik 58, og du må som udgangspunkt ikke modregne tabet fra én handel i gevinsten fra en anden. Gevinsten kan koste op til 53 procent i skat, mens tabet kun har en fradragsværdi på omkring 26 procent. Du kan altså have handlet dig i nul på et enkelt år og alligevel stå med en regning. Det er dét, folk mener, når de skriver om et skattesmæk.

Der har længe været tale om at lægge området om til lagerbeskatning, hvor der skal betales af værdistigningen hvert år, uanset om du har solgt. Skattelovrådet anbefalede det i 2024, Skatteministeriet udskød lovforslaget i december samme år, og der er stadig ikke fremsat noget i august 2026. Så længe det ikke er vedtaget, gælder de gamle regler. Tjek status på skat.dk, og få en revisor til at se på det, hvis der er beløb af betydning i det.

Min egen situation er i øvrigt en anden igen. Mining regnes som udgangspunkt som hobbyvirksomhed, og efter Den juridiske vejledning bliver der først skat, når de minede bitcoin bliver solgt, ikke når maskinen tjener dem. Så er det til gengæld hele salgssummen, der skal med som personlig indkomst, ikke bare en gevinst. Strømmen kan jeg trække fra i det, maskinen tjener, men kun så langt indtægten rækker. Går det i minus, kan jeg hverken få underskuddet udbetalt, trække det fra i min øvrige indkomst eller gemme det til næste år. Min elregning bliver altså ikke billigere af, at jeg taber penge på det.

Har du hverken solgt, byttet eller brugt dine bitcoin, er der som udgangspunkt ikke en gevinst at beskatte. Det gælder bitcoin, du bare ligger med. Har du derimod fået noget ud af dem undervejs, altså staking, renter, udlån, airdrops eller mining, eller har du visse stablecoins, er der skat uden salg. Og selv når der ikke er noget at beskatte, er det ikke det samme som, at du ikke skal foretage dig noget.

Skat kan bede om dokumentation for dine handler, og det er dig, der skal kunne fremlægge den. Køb, salg, datoer, kurser, gebyrer og hvilke bitcoin der blev solgt hvornår. Den dokumentation er nem at trække, mens du har adgang til børsen, og meget svær at skaffe tre år senere, hvis firmaet er lukket.

Dertil kommer, at kryptovirksomheder i EU siden den 1. januar 2026 skal indberette deres kunders handler på samme måde, som banker gør. De første oplysninger sendes til Skattestyrelsen i januar 2027 og dækker hele 2026. Det bliver altså ikke mindre synligt med tiden. Byt i øvrigt ikke rundt på tingene. At bytte en krypto til en anden eller at betale med bitcoin tæller som en afståelse, selv om der aldrig kom kroner ind på din konto.

Stort set ikke. Der er nogle få netbutikker og enkelte fysiske steder, som tager imod, som regel gennem et betalingsfirma, der veksler til kroner med det samme, så butikken aldrig rører ved bitcoin. Ingen butik er forpligtet til at tage imod, fordi bitcoin ikke er et lovligt betalingsmiddel.

Der er også en grund til, at det ikke rigtig bliver til noget. Betaler du med bitcoin, er det skattemæssigt en afståelse, altså det samme som et salg. Du skal opgøre gevinst eller tab på præcis de mønter, du gav ud. Ingen gider gøre det for en kop kaffe.

Nej. En aktie er en ejerandel af et selskab, som har en ledelse, et regnskab og forhåbentlig en indtjening, og som kan udbetale udbytte. Bag bitcoin er der ikke noget selskab. Der er et program og en aftale mellem fremmede.

Der er heller ingen indtjening at værdiansætte. Ved en aktie kan man diskutere, om prisen er høj i forhold til overskuddet. Ved bitcoin findes det tal slet ikke, og prisen er alene, hvad den næste vil give. Det er også derfor, den målt i dollar kunne falde knap 78 procent fra toppen i november 2021 til bunden et år senere, uden at noget «gik galt» i traditionel forstand.

Skattemæssigt er det heller ikke det samme. Bitcoin følger ikke aktiereglerne, den kan ikke ligge på en aktiesparekonto, og gevinsten beskattes anderledes. De værdipapirer, der følger bitcoinkursen, og som kan handles i et almindeligt depot, er en tredje ting igen.

Nej. Staking findes ikke i bitcoin. Det hører til i de systemer, hvor man låser mønter for at få lov at godkende betalinger, og bitcoin gør netop det stik modsatte. Her er det arbejde og strøm, der giver retten, og det er hele mit lagers larm et bevis på.

Bliver du tilbudt renter på dine bitcoin, er det i praksis næsten altid udlån, uanset hvad der står på knappen. Nogen får lov at låne dine mønter og betale dig for det, og du bærer risikoen for, at de kan levere tilbage. Flere af de store selskaber, der solgte den slags, gik ned i 2022, og kunderne stod bagerst i køen.

Der er dukket enkelte nyere protokoller op, som markedsføres som bitcoin staking, og hvor mønterne bliver låst på din egen adresse i stedet for at blive lånt ud. Det er noget andet end udlån, men det er stadig ikke en del af bitcoin selv, og det er ny og uprøvet teknik. Er du i tvivl om, hvad du bliver tilbudt, så spørg, hvem der har fingre i mønterne imens.

Der findes ikke et officielt tal. Ingen har talt det op, heller ikke Skattestyrelsen, hvis eget skøn på cirka 300.000 danskere også hviler på en spørgeskemaundersøgelse. Det mest omtalte tal er fra EY og K33 Research i april 2024, som anslog, at 300.000 danskere, altså 7 procent af de voksne, ejede kryptovaluta på det tidspunkt.

Det er værd at holde tungen lige i munden, for samme rapport indeholder også tallet 900.000, og det er dét, der bliver citeret rundt omkring. De 900.000 er ikke et nutidstal. Det er rapportens forudsigelse om, hvor mange der ejer krypto om ti år. Ser du et sted, at næsten en million danskere ejer krypto, er det altså en spådom, der er gjort til en kendsgerning undervejs.

Læg dertil, at det afhænger fuldstændig af, hvad man tæller. Alle, der ejer en eller anden krypto, eller kun bitcoin. Alle, der har prøvet det en gang, eller kun dem, der ejer noget i dag. Og et spørgeskema, ganget op til hele befolkningen, rammer skævt af sig selv på et emne, hvor folk ikke altid svarer ærligt.