Af Casper Schneidereit·Tallene opdateres hvert minut
Bitcoin-mineren i garagen
Der står en Antminer S21 Pro+ i min garage. Den regner på bitcoin i døgndrift,
og den taber penge: strømmen koster mere, end den graver hjem.
Det er ikke en fejl i opsætningen, det er præmissen. Jeg betaler regningen for at
kunne skrive om, hvordan det rent faktisk går, i stedet for at gætte ud fra
andres regneark.
Alt herunder kommer fra maskinen selv. Ingen skøn, ingen pæne tal.
KørerSenest målt 5. aug 22:32
Hashrate237,8 TH/s
101,6 % af nominelt
Varmeste chip73 °CFirmwaren griber ind ved 98 °C
Oppetid4 t 51 minSiden maskinen sidst startede
Afviste andele0,11 %
3.597 godkendt
Regnskabet
For 24 timer.
Bitcoin, der er gravet hjem, er regnet om til kroner
til kursen, da de blev tjent, ikke til dagens kurs. Ellers ville
tallet mest handle om bitcoinmarkedet og næsten ikke om maskinen.
Strøm brugt84,2 kWhBeregnet, ikke målt
Strøm kostet–Elprisen er ikke sat endnu
Gravet hjem–Poolen har ikke afregnet endnu
Resultat–Venter på begge halvdele
Regnskabet er ikke fuldt sat op endnu.
Elprisen mangler, og jeg vil hellere skrive en tankestreg end gætte på,
hvad strømmen koster.
Poolen har heller ikke afregnet endnu: den betaler, når der findes en blok,
og en enkelt maskine kan vente et stykke tid på sin andel. Tallene fra
maskinen selv ovenfor er upåvirkede af det.
Strømforbruget er et regnestykke og ikke en måling. Firmwaren
oplyser ikke watt, så der regnes med databladets
3.510 W, gange den tid maskinen har kørt.
Et rigtigt tal kræver en måler i stikkontakten.
Hashrate
Hvor hurtigt maskinen regner. Den ligger lidt over sit nominelle tal, hvilket er
normalt. Huller i kurven betyder, at der ikke blev målt, ikke at maskinen stod stille.
TH/s
Temperatur
Den varmeste chip og det varmeste print. Garagen er uopvarmet, så kurven følger
årstiden lige så meget som maskinen.
°C · chip
· print
Blæsere
Fire blæsere, vist som den langsomste og den hurtigste. Så længe de to kurver
ligger oven i hinanden, trækker alle fire ens. Skiller de sig, er der en blæser,
der er ved at give op.
omdrejninger/min
Bitcoinkursen
Samme periode, så det kan ses, hvornår regnestykket flyttede sig, fordi maskinen
lavede noget andet, og hvornår det bare var markedet.
kr. pr. BTC · nu 419.387 kr.
Sådan er tallene lavet
Maskinen bliver spurgt hvert halve minut og skriver til denne side hvert minut.
Målingerne gemmes råt og slettes aldrig, så kurven bliver ved med at kunne vise
et helt år bagud. De tre hashboards vises samlet som ét tal.
To ting skal man vide, før man sammenligner med andres tal. For det første er
strømforbruget som nævnt regnet ud fra databladet, ikke målt i stikket. For det
andet er indtjeningen poolens egne tal, og en pool gør først op efter et par
timer. Kigger man på et enkelt døgn, kan begge dele svinge nok til, at
resultatet skifter fortegn. Det er derfor, siden også kan vise hele forløbet.
Gør som 3.871 andre
Tilmeld dig nyhedsbrevet om privatøkonomi, aktier og ejendomsudlejning — og kom automatisk med i lodtrækningen.
I denne måned trækker vi lod om en flaske Flor de Pingus blandt alle nye, der tilmelder sig.